Posted by: thomaslundsgaard | januar 18, 2009

Stephen Hall – The Raw Shark Texts

raw-shark-textsSpekulerer du også på, hvad der gemmer sig i nedlagte lagerbygninger? Bag de altid låste døre der findes i parkeringskældre? Hvor langt ind i en bygning man kan komme, hvis man kravler op i ventilationsskakterne? Hvad der gemmer sig bag de matterede vinduer i den forladte bygning, man cykler forbi hver dag? Så skal du læse The Raw Shark Texts (og du vil måske endda stoppe med at læse dette indlæg nu, så du overraskes mest muligt). Blev du skræmt fra vid og sans, da du så Dødens Gab? Så skal du nok ikke læse The Raw Shark Texts.

Forestil dig, at informationsstrømmen – det flow af information, der løber mellem mennesker, i form af tale, breve, internet, telefonsamtaler, gestik og nedskrevne tekster opfattes som et økosystem. Et økosystem opbygget af koncepter, ideer og tanker, der strømmer fra menneske til menneske igennem tiden. Forestil dig at der i dette økosystem, som i alle andre økosystemer, langsomt udvikler sig liv, levende væsener der svømmer rundt i strømmen af information. Konceptuelle fisk, som det hedder i RST. En sådan fisk er the Ludovician, en ond satan af en konceptfisk, der blodtørstigt udser sig et offer, opsnuser dets blodspor gennem informationsstrømmen, slår til og dræber, sådan som den slags fisk nu dræber – ved at æde offerets hukommelse og efterlade en tom skal uden erindring.

Forestil dig også en videnskabsmand, der i slutningen af forrige århundrede udviklede en teknik, der gjorde det muligt for ham – i jagten på udødelighed, selvfølgelig, enhver rigtig skurks endemål – at overføre sin bevidsthed til en ny krop, ja endda dele sin bevidsthed op mellem flere hylstre, således at han med eksponentiel fart og stadig større effektivitet kan overtage flere og flere kroppe. En sådan videnskabsmand er Mycroft Ward, og hans plan er, takket være internettet, ikke mindst, så småt på vej til at lykkes.

Og forestil dig endelig et hemmeligt broderskab, dedikeret til at studere disse konceptuelle fisk og ikke mindst bekæmpe Ward, et selskab der nødvendigvis må operere i største hemmelighed, og derfor lever deres liv i det såkaldte unspace – de førnævnte parkeringskældre, nedlagte fabrikker, vedligeholdelsestunneller og ventilationsskakter.

Så har du omtrent mytologien i RST‘s univers, et sammensurium af cyberpunk, postmodernisme og H. P. Lovecraft. Det sprudler af iderigdom og kreativitet. Mit problem med bogen er den historie Hall vælger at fortælle i universet. Det er – uden at afsløre for meget, og uden at gide at kaste mig ud i et længere referat – noget med en mand der vågner med totalt hukommelsestab, begynder at modtage breve fra sit tidligere jeg, begiver sig ud på en farefuld færd for at løse mysteriet om sit tidligere liv, møder en sød pige på vejen (som han er sammen med, og som han derefter kommer drabeligt meget op at skændes med, og som han tilsidst forenes med i et ømt kram, hvorefter de lever lykk…ja), møder diverse luskede bad guys, creaky, selvopofrende videnskabsmænd, og ender i et eksplosivt showdown. Det er, meget langt hen af vejen, et stereotypisk thrillerplot. Et plot, der af og til skejer ud i diverse små-postmoderne afstikkere og tykke referencer til andre værker (de sidste halvtreds sider er en fuldstændig genfortælling af slutningen af Spielbergs Jaws), godtnok – men omvendt også et plot der ofte falder i klichehuller der er så dybe, at selv Da Vinci-mysteriet undgik dem (værste brøler er ovennævnte kærlighedsforhold, der godtnok er ganske sødt, fordi pigen er ganske sød, men samtidig bare er så billigt et trick at det gør ondt). Hall er god til at skrive actionscener, lave suspense og bygge en ramme op for historien. Han er direkte rådden til at skildre følelser og sin hovedpersons indre monolog, der lidt for ofte kammer over i damebladsagtig “det var som vandene i hans bevidsthed skiltes, og han så alting lysende klart”-gøgl.

Det kommer nok an på hvad man forventer. Vil man have en spændingsroman over gennemsnittet, med gode, syrede ideer og spøjse indfald strøet ud over siderne med nænsom hånd, så er RST et glimrende bud. Hall laver cliffhangers igen og igen, og formår at lave så tilpas mange plottwists, at man ikke lægger bogen fra sig – omend man måske lidt synes, at man netop kæmper sig igennem bogen, fordi man vil vide hvordan den ender, og ikke altid fordi man nyder det. Det er til tider ekstremt filmisk, og man sidder med følelsen af, at RST sikkert havde gjort det bedre på det store lærred, hvor lange følelsesbeskrivelser kunne ordnes med det rigtige ansigtsudtryk fra hovedrolleindehaveren. Jeg havde håbet på en slags House of Leaves med hajer (et stort ønske, givet), den samme slags metalitterære mindfuck, der ville gøre læseren lige så forvirret som hovedpersonen er lige efter han vågner op for første gang. Og de første 50-100 sider af bogen lægger faktisk til dels op til det, men så går der eksplosioner og bossbattles i den.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: