Posted by: thomaslundsgaard | november 16, 2008

Efterårsliste

boniverJeg har haft Bon Ivers For Emma, Forever Ago liggende på harddisken et lille års tid efterhånden. Hørt det af og til, bemærket at nogle af sangene ramte en speciel lyd jeg ikke rigtig har fundet i anden musik. Og ellers ikke tæntk meget mere over det, ikke nok til at jeg gad tage til koncert med ham, da han spillede i Århus for en måneds tid siden, i hvert fald. Det kan jeg så ærgre mig grænseløst over nu, for i takt med at det er blevet efterår er For Emma, Forever Ago blevet noget nær en musikalsk åbenbaring.

Historien bag albummet er, at Justin Vernon, manden inde i Bon Iver, isolerede sig i en lille bjælkehytte i det nordlige Wisconsin i tre måneder forrige vinter, og her skrev og indspillede For Emma, Forever Ago. Det kan man høre. Albummet emmer af en helt særlig stemning, en underdrejet melankoli, en ensomhed, understreget af den enlige bastromme og akustiske guitar, der for det meste er det eneste akkompagnement til Vernons vokal der harmonerer med sig selv. Det er helt ekstremt smukt, og det er først begyndt at virke i takt med at bladene er faldet af træerne og man selv begynder at få lyst til at gemme sig under tæppet det meste af dagen.

Og så slog det mig, at der nærmest findes en hel genre bygget omkring samme ide. Melankolske guitarballader, mænd med triste stemmer (og ofte skæg) der krænger deres følelser ud, simple, intime sange der gør sit bedste for at give en varmen når temperaturen går ned. Små, smukke perler der leder tankerne hen på skove hvor bladene skifter farve og efterårsstorme og den første sne. Det er sværere at komme stemningen nærmere – det lader til, at akustiske guitarer i den grad er efterårets instrument, men det betyder ikke at alting kan bruges (Fleet Foxes er f.eks. et forårsband uden lige). Det er en særlig stemning, der er der eller ikke er der, og at komme det nærmere er svært. Udover Bon Iver – der indtil videre kun har lavet et enkelt album – kommer man bestemt heller ikke uden om Mark Kozelek, uofficiel indehaver af omtrent verdens mest velegnede stemme til melankoli, hvad enten det foregår i det nu opløste Red House Painters, eller i det nyere projekt Sun Kil Moon. Iron & Wines ældre musik, før der gik afrikanske trommer og elguitar i den, mens det stadig var vokal og guitar i hjemmestudiet, er også perfekt. Det samme er Kings of Convenience, hvis man tager de numre der minder mindst om I’d Rather Dance With You. Sam Amidon, Phosphorescent, selv The National i de mere rolige øjeblikke. En musikliste til efteråret:

1. Red House Painters – Have You Forgotten
2. Samamidon – Wild Bill Jones
3. The Natonal – Green Gloves
4. Sun Kil Moon – Moorestown
5. Iron & Wine – Faded From The Winter
6. Bon Iver – Lump Sum
7. Kings of Convenience – I Don’t Know What I Can Save You From
8. Phosphorescent – Wolves

Lyt på Grooveshark (åbner en ny side, med en playlist der indeholder alle sangene – nemmere end at uploade dem her, burde virke for de fleste. Oh, btw, længe siden jeg har opdateret? Well, der har været en flytten-hjemmefra fra Odense til Århus samt en start på et matematikstudium der er kommet i vejen. Nu har jeg imidlertid fået mine prioriteringer på ret køl, og får forhåbentlig skrevet en støt strøm af opdateringer fremover. Er i hvert fald en top2008-liste jeg bliver nødt til at få lavet).

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: