Posted by: thomaslundsgaard | juni 20, 2008

Roskilde 08

Jeg synes, overordnet set, at Roskilde Festivals program i år er glimrende. Jeg er glad for, at man ikke har fyret et tocifret millionbeløb af på aldrende dinosaurer som Metallica, AD/DC eller U2, jeg er glad for, at der er en hel del rar indie på programmet, jeg er glad for et væld af spændende electronica, og jeg glæder mig til endelig at få hørt Radiohead live, små 10 år efter jeg hørte dem første gang. Jeg synes måske, at bookerne kunne have skruet lidt ned for poppen, i stedet for at forsøge at konkurrere med Langelandsfestivalen i kampen op at tiltrække poptøser og The Voice-lyttere, og jeg kan ikke se hvad Jay-Z laver på festivalen, endnu mindre hvad han laver på Orange Scene. Men hey, det er personlige quips, bygget på mit had til særlige genrer, og det skal ikke forhindre mig i at få en god festival. Jeg klarede mig igennem alle 8 dage sidste år, i noget der nok var festivallens tørreste telt (bortset fra den absurd hyggelige mongolsk-inspirerede yurt, vi passede et par gange), det var min første festival og gav mig udelukkende blod på tanden efter mere. Jeg håber på bedre vejr – især fordi mit telt i år er et billigt, billigt Harald Nyborg-folde-ud-telt – men hvad end der sker skal jeg nok få det sjovt.

For meget kort tid siden blev spilleplanen så offentliggjort, og jeg kan se, at jeg ikke alene får det sjovt, men også helt ekstremt hektisk på visse tidspunkter. Og at jeg et par gange kommer til at stå til en koncert og tænke over, hvorfor jeg ikke så det mindst lige så lokkende band i den anden ende af festivallen. En del af frustrationen skyldes selvfølgelig, at der er så mange pokkers gode bands jeg vil se – men en anden del ser ud til at skyldes manglende omtanke hos bookerne (No Age og Black Mountain samtidig, wtf?).

I al fald – min Roskilde kommer til at se ud som følger. Med det nærmest gigantiske forbehold, at man nok bliver enormt fuld, ikke kan finde til Arena fra Orange, sidder fast i en mudderpøl, prioriterer nachos over musik på tredjedagen, og generelt bare skal være pokkers spontan. Omvendt – jeg gider ikke bare drive fuldstændig tilfældigt rundt og crashe koncerter der allerede er i fuldt sving, især ikke når der er så mange gode bands på programmet. Nuvel:

Søndag til onsdag…er dejlig nemt. En scene, et band ad gangen. Sidste band går på klokken 21, så man kan bevare en anstændig sengetid. Granted, jeg kender ret få af navnene, men jeg skal i hvert fald se Press Play on Tape (søn, 21:00), der spiller gamle amiga-spils-temaer på rigtige instrumenter – jeg dåner, hvis de spiller Monkey Island-temaet (tjek deres myspace). Fredag spiller Le Fiasko (man, 16:30), som jeg har fået anbefalet, og Slagsmålsklubben (man, 21:00), der spiller hyggelig analog electronica i uniformer. Tirsdag er der shoegaze ved Rumskib (tir, 13:30), og Casiokids (tir, 21:00) både lyder og ligner som nogen, der kunne lave et festligt liveshow (er jeg den eneste, der får upassende associationer når jeg ser det ord blive brugt – især med den mængde “uartige” kunstnere Roskilde har booket?) med dans og glæde. Onsdag skal der i hvert fald høres tunge riffs fra Beta Satan (ons, 19:30).

Generelt kan man sige, at det ikke er de største bands, verden har set – men Pavillion-scenen skal bestemt ikke undervurderes. Kunstnerne har fordelen af – som de eneste på festivallen – at være de eneste der spiller på et givent tidspunkt, så selvom mange vælger at blive i teltene og drikke, kan det lille Pavillion-telt blive fyldt op til langt over randen med mennesker, der tilfældigt kommer forbi. Analogik spillede der sidste år, og det var en af de hyggeligste, svedigste og mest dansable koncerter på hele festivalen. Om ikke andet er der rig mulighed for at kigge ind i festivalens biograf, Danmarks bedste store lærred, der har et ganske fantastisk program i år.

Torsdag: Det er altid spændende hvem der åbner Orange Scene. Jeg havde gættet på Spleen United eller Veto, frygtet Alphabeat, håbet på Litterær Hypnose ved Jens Blendstrup og Lars Bukdahl, men…Teitur?! Godtnok er hans nyeste album noget mere upbeat end de gamle, og med fuldt orkester, men alligevel. Teitur er okay stor, men stor nok til at åbne Orange for 60000 mennesker. Jeg kan et eller andet sted se det smukke i ideen med en singer-songwriter, der luller et kæmpe menneskemylder i trance, men jeg er bare ikke sikker på at Teitur får det til at ske. Det kan blive rigtig godt, og det kan falde helt til jorden. Well, valget står nok mellem Teitur (Orange, 18:30), eller Dengue Fever (Astoria, 18:00), som kan være pokkers funky og sikkert få teltet til at svinge. Herefter er det en smule tyndt med godbidderne, men når Radiohead (Orange, 22:00) går på, skal man nok også have stået i kø en time eller to i forvejen hvis man vil have en god plads. Og slutter dagen ellers inden det rigtig når at blive mørket – lidt fjollet, de tætpakkede næste par dage taget i betragtning.

Fredag…bliver fuldstændig krazy, med febrilsk løben og skubben for at få en god plads og en mave der knurrer fordi man ikke kunne nå at købe mad mellem koncerterne. Og man har været tidligt oppe – det skal man nemlig, for Jens Blendstrup og Lars Bukdahl (11:00, Lounge) læser op og ter sig fjollet. Man kan eventuelt blive i teltet og høre Klaus Lyngaard (12:00, Lounge), evt. kaste et par tomater (Lynggaard har skrevet Martin og Victoria, den blanding af teenageforelskelse og softporn de fleste kom igennem i folkeskolen, og som jeg hadede, hadede, hadede). Ellers spiller Raunchy (12:00, Odeon) melodisk metal. Så har man et par timer til at proviantere – Polarkreis 18 (Pavillion, 15:00) spiller drømmende, synthet pop, der kan blive vældig smukt eller lidt for indadvendt, men man kan nå at høre dem an inden man farter mod Band of Horses (Arena, 16:00). BoH er et af de få indiebands, der rent faktisk er brudt igennem i Danmark, selv på P3, og det spiller rar, americana-præget melankoli-rock og har en forsanger med smukt skæg. De er som sådan ikke et favorit-band af mine, omend de har lavet et par fantastiske sange – men man skal ikke undervurdere, at folk kender dem, og nok alt andet lige derfor bliver lidt mere entusiastiske. Vieux Farka Toure spiller på Odeon 18:00 – en af de musikere, jeg aldrig havde opdaget hvis han ikke havde været på programmet, funky afrikansk ørken-rock der nok kan danses ret heftigt til. Sunburned Hand of the Man (Astoria, 20:00) kan nok klassificeres som det mest freakede band i hele freak-folk-subgenren, men er vi heldige, bliver det hypnotisk og tranceinducerende. Og så skal der løbes. Mogwai (Arena, 21:00) er måske det band jeg allerhelst vil se – de, om ikke skabte postrocken, så gravede de i hvert fald deres helt egen lyd ud, med tunge, distortede guitarer, melodiske, hypnotiske akkorder og et frygtindgydende lydniveau. Forvent wall of sound og tag ørepropper med. Desværre betyder Mogwai så, at jeg nok må droppe at stå i kø til Grinderman (22:30, Orange) – desværre, for Grindermans musik vinder nu engang ved at man kan stå helt tæt på og se Caves machoattitude og blive blæst helt væk af guitaren. Well, de skal nok spille hele festivalpladsen op. Så snart Cave er færdig, kan man så spæne videre til Battles (00:00, Odeon), der spiller tight og funky mathrock og er uhyggeligt intense live (find selv klip på Youtube). Og så kommer man endda til at gå glip af japansk mindfuck i Osaka Invasion (Astoria, 22:00). Efter Battles kan man nok fange sidste halvdel af Yeasayer (Pavillion, 01:00), der spiller indie inspireret af Afrika og 80’erne. Nåja, og så danse det sidste energi ud hos sambaorkestret Orquestra Imperial (Cosmopol, 02:30).

Lørdag…skal man heller ikke sove længe, nej. Tivolis Symfoniorkester (Arena, 12:00) spiller nemlig Sjostakovitj og Arvo Pärt, til alle os der ikke kan få nok af at headbange. Joze Gonzales (Odeon, 14:30) har jeg det lidt sært med – Heartbeat er fantastisk, men jeg ved ikke helt hvad jeg ellers skal synes om hans minimalistiske guitarnørderi. Men når der nu ikke er andet. Jeg ville rigtig gerne have hørt Efterklang (Astoria, 16:00) spille nørdet electronica og vise flot lysshow, men ak – samtidig spiller Tokyo Police Club (Pavillion, 16:00), og de har bedre end nogen andre lavet det perfekte sommersoundtrack, guitarpoprock i dobbelt tempo, intenst melodisk, som The Fashions første album uden firserlyden og synthesizerne. Det bliver stort. Senere kan man så hylde to af dansk electronicas ubetinget største helte – Opiate og Dub Tractor (Lounge, 18:00) spiller sikkert en herlig blanding af doven dub, clicks’n’cuts, indietronica og blid, blid ambient, som de har gjort i femten år efterhånden, og stadig gør bedre end nogen andre her til lands. Så kan man nå lidt aftensmad, eller evt. se om Judas Priest (Orange, 19:00) intager Orange i lædertøj og på motercykler, eller evt. finde Esben Danielsen og spørge, hvad han helt præcist har tænkt da han bookede. Der er My Bloody Valentine (Arena, 21:00), Dillinger Escape Plan (Odeon, 21:00) og Neil Young (Orange, 21:30) oveni hinanden. My Bloody Valentine opfandt nærmest egenhændigt shoegaze, er efter sigende fantastiske live, og spiller sammen på turne for første gang i 17 år. Neil Young er legendarisk – hans billetter til koncerten i foråret gik til over 1000 kr. stk. -, og Dillinger Escape Plan spiller kantet, metallisk prog og er den bedste erstatning for The Mars Volta, omtrent. Og de clasher. Hnnngh. Jeg overlever nok at gå glip af Dillinger, og har – heldigvis? – ikke sat mig nok ind i Neil Young til at føle tab, så jeg står i Arena fredag klokken 21, men stadig…det er enormt ringe planlægning. Især fordi Liars (Pavillion, 22:00) også spiller næsten samtidig, og må forventes at appelere til enhver der hører My Bloody Valentine. Og især-især fordi der så efterfølgende er et par timer, der domineres nærmest fuldstændigt af pop, hæphop og afrikansk musik, hvor man passende kan drukne sine sorger i lunken øl. Og ærgre sig over at No Age (Pavillion, 02:00) og Black Mountain (Arena, 02:00), der begge spiller mørk, syret retrorock spiller samtidig, og ydermere spiller samtidig med det albanske bigband Fanfara Tirana (Astoria, 02:00), der at dømme efter deres myspace er det festligste der nogensinde er kommet fra Albanien.

Søndag…kan man sove længe, håbe på at lyrikoplæsningen i Lounge er spændende, eller evt. grine af The Campbell Brothers (Astoria, 12:30) der med deres gospelkristne, midi-lydende musik er det mest meningsløse band festivalen har booket i år. Man kan evt. blive i teltet, for lige bagefter spiller Supersilent (Astoria, 14:30) norsk avantgardejazz. Er det for stenet, spiller Path of No Return (Pavillion, 15:00) god metal, og lidt senere spiller Anti-Flag (Odeon, 16:00) politisk punk til efterskoleelever og andre. Er man i humør til mere, spiller Slayer (Orange, 17:00) hurtig trash, og man kan evt. spekulere på hvorfor de er sat til at spille i fuldt dagslys. The Von Hertzen Brothers (Pavillion, 19:00) spiller noget, der enkelte steder lyder som god, gammeldags prog i ånden fra Yes og Genesis (ja, festivalhjemmesiden beskriver dem som vodkahørmende bøllerock, men døm selv). Og så kommer festivalens sidste svære valg – enten hører man Bonnie Prince Billy (Odeon, 20:15) spille guitar og synge drømmende, melankolske sange
der har inspireret Iron & Wine og co., eller også hører man Fuck Buttons (Astoria, 20:30) gå amok i synthesizers og støj. Og så kunne og burde man måske egentlig tage hjem, inden ens telt bliver brændt af og togene proppede – man klarer nok at gå glip af Jay-Z og Digitalism. Hvis det ikke lige var fordi, at den aller-aller sidste kunstner, der skal lukke og slukke festivalen og få os til at bruge de sidste energireserver er ingen ringere end Dan Deacon (Arena, 02:00), og lidt youtube-kiggeri skulle gerne overbevise en om, at 70000 festivaldeltagere festende til Wham City og Snake Mistakes er noget, man meget, meget gerne vil deltage i, afbrændt telt eller ej. Så kan man vakle omkring, dejse omkuld i græsset, og vente lidt med at spekulere på hvordan man kommer hjem.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: