Posted by: thomaslundsgaard | april 5, 2008

Douglas Coupland – jPod

Der er et eller andet imponerende ved Douglas Coupland og hans sygt præcise evne til at sætte fingeren på alt hvad der rører sig inden for diverse popkulturelle strømninger. Der skal en eller anden litterær evne til, hvis man skal navngive en hel generation og få navnet til at hænge ved et par årtier efter, som han gjorde med Generation X. Coupland skriver med samme wit og observationsevne som f.eks. Neal Stephenson, men uden at være helt så nørdet og utilgængelig for de brede masser, med samme ironi og tematik som David Foster Wallace, men uden helt at bytte plot ud med formeksperimenter i lige så høj grad. Det er ikke alle Couplands bøger der har virket lige indholdsfylde eller… nødvendige, men jeg har altid været sikker på at få masser af humor og skrape beskrivelser af liv der dybest set ligner mit eget, i større eller mindre grad.

I midten af halvfemserne skrev Coupland Microserfs, en beskrivelse af computerspil-verdenen før IT-boblen bristede og spilbranchen blev big business. Microserfs var historien om en lille flok nørder der flygtede fra deres zombie-job i Microsoft og startede deres eget spilfirma. Det var, selvom hovedpersonerne var i tyverne, dybest set en moderne coming-of-age-roman om en flok forvoksende teenagere der blev voksne, krydret med nørdhumor i spandevis og personbeskrivelser som alle, der er vokset op på halvmørke værelser med det nyeste spil i cd-drevet, nok kan nikke genkendende til. Det var litteratur, der tog nørder seriøst, noget nær det nærmeste vi nørder kommer på at få et heltekvad skrevet til os. Ti år efter forsøger Coupland så at gentage succesen – jPod omhandler – igen – seks nørder der laver computerspil. Det er ikke så uopfindsomt som det lyder, for en popkulturkrønikeskriver som Coupland ved udemærket godt, at spilbrancen af i dag er ufattligt forskellig fra spilbrancen for ti år siden, og at den kunne sagtens bruge Couplands ironiske behandling endnu engang.

Spørgsmålet er bare, om Coupland i løbet af det sidste årti er blevet gammel og kynisk. Det virker lidt over-the-top, selv for Coupland, at den første hændelse af betydning er en biker, der er blevet henrettet af hovedpersonens mor via en snedigt indrettet elektrisk dødsfælde i moderens kælder. Og at hovedpersonen, Ethan, og dennes mor, bagefter tager liget, begraver det på en byggeplads, hvorefter Ethan tager tilbage til spilfirmaet og fortsætter med sine overspringshandlinger. Sådan fortsætter det, stadigt mere usandsynlige småhistorier afbrudt af vanligt morsomme beskrivelser af livet på programmørkontoret, jPod. Der mangler den overordnede historie fra Microserfs, der tillader personerne at udvikle sig (ok, historien er der, indtil den lige pludselig er slut og man ikke mærker det). Det gode er, at Coupland stadig er enormt morsom – hvad end han lader sine personer skrive kontaktannoncer rettet mod Ronald mcDonald, lader idiotiske managementtyper ødelægge skaterspil ved at insistere på at spillet skal indeholde en nuttet skildpadde-companion, eller beskriver en programmør der skifter navn til John Doe og prøver at være så statistisk normal som muligt (fordi han er vokset op hos en betonlesbisk mor der døbte ham “crow well mountain juniper (med små bogstaver, ja)). Han er stadig genialt præcis i sine punktnedslag, hvad end det handler om hvor forkerte stemmerne i den første sæson af Simpsons lyder, eller hvor sindssygt irriterende det er, når ældre mennesker ikke kan finde ud af at bruge idiotsikker teknik (enhver der har stået i kø ved udlånsmaskinerne på centralbiblioteket kender følelsen). Men det er også det. Man er underholdt på samme måde, som når man læser sider på bash.org eller ser en middelgod sitcom (hvilket også senere er blevet jPod’s skæbne). Den dybde og menneskelighed, der ellers har været gemt i Couplands værker, er forsvundet, det er som om forfatteren meget, meget bevidst har sat sig ned og har forsøgt at skrive en Coupland’sk bog uden at have nogen større ide med projektet.

Reklamer

Responses

  1. Glæder mig dog stadig til at begynde på den…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: