Posted by: thomaslundsgaard | marts 5, 2008

Daniel Kehlmann – Opmålingen af Verden

Jeg tror, at artikler om Günther Grass står for omtrent halvdelen, sikkert mere, af dækningen af tysksproget litteratur i de danske (mainstream-)medier. Min mavefornemmelse når jeg gennemkigger Weekendavisens bogsektion er i hvert fald, at tysk litteratur mere eller mindre er lig med bearbejdningen af WWII-fortiden, Holocaust og nazismens væsen. Og så nyoversættelser af Kant, Hegel og Heidegger. Af samme grund ved jeg foruroligende lidt om, hvad der ellers sker på den germanske bogscene. Jeg ved dog, at Daniel Kehlmanns “Die Vermesserung der Welt” (da: Opmålingen af Verden) for et par år siden solgte nogle millioner eksemplarer, nok til at give forlæggerne en tro på at den kunne bryde igennem internationalt, og at den udkom i Danmark sidste år til en del opmærksomhed. Og at en af de to hovedpersoner er Carl Friedrich Gauss, en af de største matematikere nogensinde, og at jeg derfor nok burde få den læst.

Vi er i slutningen af 1700-tallet, i oplysningstiden, i et Tyskland der politisk set er ganske fragmenteret og halser lidt efter Frankrig, England og Spanien på adskillige punkter. Med få års mellemrum fødes to af Tysklands store videnskabsmænd – den førnævnte matematiker Gauss, og Alexander von Humboldt, polytekniker der kan en hel del af alting. Ideen i Kehlmanns er ligeså oplagt, som den er god – et slags litterært dobbeltportræt af Humboldt og Gauss, deres samtid, af videnskabens udvikling og de to mænds forskelle og ligheder. Historien om hvordan de på hver sin måde “opmålte” verden og bragte oplysningstidens lys over den. Humboldt er praktikeren og eventyreren, biolog, geolog, kartograf, geograf, botaniker og navigatør, nysgerrig og lettere naiv. Han bruger fem år af sit liv på at udforske Sydamerika, gennemrejse Amazon-junglen på kryds og tværs og indsamle prøver i tusindvis mens han udsætter sig selv for alt fra malariamyg og højdesyge til svovlfyldte miner og indianere med giftpile. Gauss er den evigtgamle, kyniske og vrisne matematiker, der har det bedst foran sit skrivebord med familien på sikker afstand, der ser rejser og selskaber som unødvendige distraktioner og ser alle i sin nærhed som tanketomme æsler. Et eller andet sted er det klart, at Humboldt er bedre litterært materiale end Gauss, og uden at have talt sider gætter jeg på at Humboldst kapitler er dobbelt så lange som Gauss’.

Da romanen udkom i Danmark fik den anmelderne til nærmest at gå bagover af begejstring (“en storslået kunstnerisk og filosofisk bedrift”, “afsindig lærd”, “mesterlig”, eller her). Ikke alene sad man med en storslået roman, en sand litterær bedrift, det var også en bog der nærmest sikrede en bachelor i alt fra geologi og matematik til videnskabsteori. Jamennej. Der er mange gode takter i Kehlmanns bog, men set som et stykke formidling er Illustreret Videnskab nok den bedste sammenligning – underholdende, overfladisk og lidt løsagtig. Humboldts færd gennem Amazonas er fint beskrevet, men det er nu engang Humboldt selv der kommer i fokus, og kun sekundært hans opdagelser. Kehlmann har et par teknikker, der sikkert imponerer anmeldere hvis viden om naturvidenskab ligger på et ganske lille sted – især er han god til at opremse ting med farligt fine navne (tag f.eks. listen på ca. en halv side om de instrumenter Humboldt havde med til Amerika, eller den liste matematiktermer han frit slynger ud når han beskriver Gauss’ tanker) og lade det passere for egentlig forklaring og formidling. Som læser lærer man så at sige asymptote, inklinatorium, primfaktorisering, eudiometer og en masse andre ord der snildt kunne give en sejren i Scrabble, men klogere bliver man ikke. Egentlig er det ikke en kritik af Kehlmann – jeg synes måske bare, at de anmeldere der har fundet verdens klogeste bog ikke helt har læst nok bøger, hvor naturvidenskaben rent faktisk er en medspiller på både sine egne og romanens præmisser.

For Kehlmanns roman fungerer faktisk, hvis man tager det som det den er. Kontrasten mellem Humboldt og Gauss er tilpas skarpt stillet op, og accepterer man at de nok nærmere skal ses som karikerede typer end realistisk beskreve personer, er det underholdende at følge dem og deres bestræbelser på at forstå verden. Der er noget drengebogs-eventyr over Humboldts rejser, og Gauss er som en anden gnaven Joakim von And-type morsom i kraft af sin personlighed. Kehlmanns sprog er ikke specielt flot og sprudlende (eller også har oversætteren ikke ramt Kehlmanss tone), men det fungerer da. Man bliver underholdt. Jeg synes ikke at Opmålingen af Verden er en dyb bog – jeg forestiller mig at det er sådan en bog, dansklærere giver til klasser de ikke har de store tanker om, fordi den er så åben og håndgribelig -, men man bliver godt underholdt og får stof til eftertanke. Alle detaljerne kan man så få i Neal Stepehsons Baroque Cycle.

Reklamer

Responses

  1. Er du ikke lidt stråmandsagtig i din kritik 🙂

    Hverken romanen, Daniel Kehlmann eller de danske anmeldere generelt har påstået at ”Opmålingen af verden” er videnskabsformidling. Derimod understreger de fleste anmeldere at romanen har en løsagtig omgang med fakta og fiktion, og at den først og fremmest er et signalement af vores egen tid. Et par uddrag:

    Thomas Thurah i Information: Man overgiver sig også til denne romans makrokosmiske kortlægning med dens generøse blanding af løsagtighed og præcision. Og er mere end godt underholdt.

    Jes Stein Pedersen i Politiken: Daniel Kehlmanns evne til at gengive, hvilke tanker de første moderne tænkere kan have gjort sig, er suveræn. Det samme er styrken, hvormed han får eftertidens store etiske spørgsmål til at ekkoe i fortællingen. Han har et godt øje til den særlige tyske evne til at lade abstrakte ideer dominere og til at lade videnskaben gå ærinder for grusomheden. (…) Daniel Kehlmanns fremragende blanding af fakta og fiktion er af den slags, der lægger alen til læserens forståelse af verden – og måske også til sig selv. Det er videnskabshistorie og røverroman på en gang.

    Moritz Schramm i Kristeligt Dagblad: Den egentlige styrke i Kehlmanns roman består imidlertid i, at forfatteren undervejs anfører alle de områder, som Humboldt og Gauss ikke formår at underlægge sig i deres tro på videnskab og fremskridt. Det være sig Humboldts manglende forståelse for alle de områder, han ikke kan opmåle og beherske, eller Gauss’ uforståenhed over for døden og livets indre essens. / I grunden handler Kehlmanns underholdende og fascinerende roman altså ikke om opmålingen af verden, men om alle de mange områder, der unddrager sig denne opmåling. Som en skjult modstandskraft påpeges gennem hele romanen oplysningens begrænsninger stillet over for det sociale, det metafysiske eller det eksistentielle. Bogen er en sympatisk og underholdende beskrivelse af denne ambivalens. Den er af gode grunde positiv over for de videnskabelige fremskridt, 1800-tallet endnu var præget af, men påpeger så sandelig også disses indre grænse, begrænsninger og håbløshed.

    Johs. H. Christensen i Jyllands-Posten: Spændende og underholdende er bogen, skrevet i et ordknapt sprog, gemmensyret af dæmpet, underfundig ironi. Men den er også et signalement af noget arketypisk tysk: Biedermeier-holdningen i Gauss’ livsstil; den nøgne, uanfægtelige militæriske disciplin hos Humboldt, der altid er i uniform. Også i troperne. Hvad disse to holdninger siden udartede til, ved enhver, men der er i romanen ingen løftede pegefingre, ingen moraliserende belæringer, ingen fortrydelse, men en både energisk og gelassen fortælleglæde, der er sig sine begrænsninger bevidst. / For Kehlmann forbrænder jo to menneskers liv og navne i fiktionens fabulering, om end den er fæstnet til historien som dragen til jorden. Fra fortiden lader han sine personer – Gauss især – skue ind i nutiden, som for dem er fremtiden. Omtrent som Moses på Nebo Bjerg. Således aner Gauss straks i begyndelsen, at »enhver tåbenakke om to hundrede år ville kunne gøre sig lystig over ham og finde på absurd sludder om hans person.«


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: