Posted by: thomaslundsgaard | februar 14, 2008

Neal Stephenson – Cryptonomicon

Skru tiden tilbage til omkring 1942. De allierede og aksemagterne kæmper om Europa, ingen tør forudsige hvilken vej krigen går. Tyske ubåde sænker rutinemæssigt allierede skibe der vover at krydse Atlanten, der kæmpes i Europa, ved østfronten og i Nordafrika, og amerikanerne er netop blevet hevet ind i krigen efter japanernes angreb på Pearl Harbor. Titusinde amerikanske soldater sendes ud i en junglekrig der får Vietnamkrigen til at ryste i bukserne i sammenligning.

I England, i en bunke ombyggede gårdbygninger, sidder en samling matematikere og andre nørder, der skal vise sig at blive et af de allieredes stærkestev våben. Ethvert engelsktalende individ der ved bare en smule om koder og hemmelig kommunikation er samlet her, i Bletchley Park, en gigantisk arm af efterretningsvæsenet med et bestemt formål – at bryde så mange af aksemagternes koder som muligt. Tyskerne krypterer al deres kommunikation med maskinen Enigma, et kryptografisk vidunder der menes at være umuligt at knække – og også var det, til nogle polske matematikerne gjorde det umulige og gav deres viden til de allierede som en tak-for-sidst over tyskernes invasion af Polen. Bletchley Park kan nu læse tyskernes kommunikation, og tyskerne kan kæmpe videre i troen på at de kan holde på deres hemmeligheder. Det giver selvfølgelig et problem – hvis englænderne reagerer på hver eneste efterretning, synker hver eneste konvoj de kender og bomber hver eneste spionbase, så bliver tyskerne mistænksomme, og hvis tyskerne bliver mistænksomme sætter de et hjul mere på Enigma og gør dermed al deres kommunikation utilgængelig påny. Det giver et problem, der i sin natur er rent matematisk: hvor stor en del af efterretningerne kan de allierede reagere på, uden at vække mistanke i førerbunkeren?

Skru så tiden frem til slutningen af halvfemserne, find en globus frem og zoom ind på Filipinerne. Landet er så småt ved at komme ovenpå igen efter Marcos’ diktatur, regeringen vil gøre landet til en del af verdensmarkedet, og det der fantastiske Internet lader til at blive det sidste nye. Set med en kapitalists briller betyder det at der er penge at tjene, indbrigende kontrakter på at lægge kabler til øgruppen og sørge for en ordentlig digital infrastruktur. Samtidig har en lokal, selvstændig stat – Kinakuta – ambitioner om at blive verdens digitale hovedstad, specifikt ved at oprette et gigantisk data haven – en gigantisk server, lidt forsimplet sagt, hvor enhver form for data kan lagres, supersikkert, superhemmeligt og uden nogen som helst mulighed for at uvedkommende kan se hvad der gemmer sig. Den digitale verdens svar på de schweiziske banker, om man vil. Igen, kapitalistens våde drøm, og en magnet på de sære it-guru-typer medierne elskede at fortælle om i halvfemserne. Og nåja, var det ikke noget med, at store dele af tyskernes guld forsvandt et sted i den filipinske øgruppe efter krigen…?

Det er, i al sin enkelhed, dobbeltplottet i Cryptonomicon. Under krigen følger vi Lawrence Waterhouse, orgelspiller og matematisk geni, ven med Alan Turing, opfinder af verdens måske første computer, og en af de cirka tyve mennesker i verden der har Ultra Mega-clearance og dermed adgang til selv de største statshemmeligheder (Ultra Mega-klubben befolkes ellers af folk som Roosevelt og Churchill). Indrullet i den amerikanske flåde, men så langt fra fra fronten som muligt. En del af den tophemmelige 2702. deling, der bryder tyskernes efterretninger, vurderer hvilke der skal reageres på, og hvordan det kan gøres så subtilt som muligt. Og i øvrigt en karakter der på flere måder gør sit til at skabe eftertidens stereotyper af nørder (tænk John Nash i A Beautiful Mind uden skizofrenien). Samtidig følger vi Bobby Shaftoe, US Marine-grunt, i den anden ende af deling 2702’s kommandokæde. Shaftoe overlevede de første kampe i stillehavskrigen med et voldsomt granatchok og en voldsom morfinafhængighed og blev herefter overflyttet til deling 2702 med ordre om ikke, på nogen måde eller tidspunkt, at stille spørgsmål til sine ordrer. Selvom de involverer at overtage et britisk handelsskib, sejle det på grund på den norske kyst, bevidst efterlade de allieredes kode-manual på skibet, og derefter flygte over hals og hoved til Sverige mens han mejer enhver tysker der kommer i nærheden ned (hvad Shaftoe ikke ved er, at de allierede har fundet ud af, at tyskerne har brudt de allieredes kode, og at de allierede nu skal bruge en undskyldning for at skifte deres koder uden at vække mistænksomhed).

I nutiden følger vi Randy Waterhouse (barnebarn af Lawrence), tidligere bibliotekar og nu UNIX-guru og netværksadministrator. Han er ikke kapitalisten nævnt i forrige afsnit, men hans ven, Avi, er, og Avi ser en mulighed for store penge. Randy er håndværkeren der bliver sendt til Filipinerne for at lave det tekniske arbejde, undgå de store, filipinske pengemænd, lægge an på den underskønne, halvt-amerikanske Amy (der hedder Shaftoe til efternavn, helt tilfældigt), spise Kaptajn Knas på et lummert hotelværelse og møde mystiske filipinske kvinder der giver ham koordinaterne til en lysning i jungler der (tilfældigvis) viser sig at rumme nogle hundrede millioner i guldbarrer.

Igen, det er plottet i al sin enkelhed. Ikke at det er det vigtigste. Det er en interessant historie, såmænd, men mere pga. den ramme Stephenson sætter det ind i, end fordi det som sådan er skruet godt sammen. Til tider går det ganske langsomt frem, til tider bliver plottet afsporet og subplots ender blindt, og andre forfattere ville sikkert have skåret halvdelen af plottet vækket og fået bogen til at fylde en tredjedel. Man skal ikke læse Stephenson fordi han vil fortælle en fuldstændig fantastisk historie – men fordi Stephenson er en helt fænomenal forfatter. Før Cryptonomicon havde han skrevet et par scifi-romaner, og Cryptonomicon kan også siges at være science fiction i ordenes mest bogstavelig betydning – fiktion, der kredser omkring videnskab, hvad end det er matematik, informationsteori og krigsteknik eller datalogi, netværk og filipinsk geografi. Cryptonomicon er ikke 900 sider lang pga. sit plot, men fordi Stephenson igen og igen afbryder sit narrativ for at forklare hvordan Enigma rent faktisk virker, hvordan Bletchley Park var bygget op, hvordan man kan overvåge en computer ved at fange de radiosignaler dens skærmbuffer udsender eller for at parodiere en sociologisk artikel om skæg som en kropsprydelse hvide mænd bruger for at hæve sig over kvinder og andre racer, skrive fire sider om den optimale måde at spise Kaptajn Knas på, eller en semierotisk vignet om sorte nylonstrømer og arvede møbler af valnødde træ. Et eller andet sted er Cryptonomicon et alternativ til at læse Slashdot eller stene Wikipedia – udover at få fortalt en historie, bliver man som læser fyldt op med viden, der i værste fald er ubrugelig og i bedste fald nyttig, og aldring mindre end dybt interessant og vildt underholdende. Stephenson plejer aktivt sit nørd-image, og Cryptonomicon er en så gennemført nørdet bog at det er en fornøjelse i sig selv. Målgruppen er nok ikke pokkers bred, men er man en af dem der bliver fanget, bliver man det også fuldstændigt.

Advertisements

Responses

  1. ja, det er en af den slags bøger, man flytter ind i en tid… lige nu tager jeg tilløb til barok-trilogien, et tre-etagers hus, om man vil… men jeg glæder mig… i øvrigt er det en fin konstatering, at stadig flere bøger skrives med wikipedia åben i baggrunden…

  2. Ahja, overvejer også om jeg skal lægge vejen forbi Barokken snarest. Men det er noget af et projekt, Cryptonomicon har allerede lagt beslag på 14 dages tid, hvor jeg nærmest ikke har læst andet og læst noget mere end jeg plejer (fordi den er så pokkers spændende).

  3. Med bind 1 af Cryptonomicon ude på dansk er der nu også gode muligheder for at alle der ikke er så stærke på engelsk kan få glæde af Stephensons univers. Bogen er både for nørder og for lægfolk der gerne vil have indblik i nørdernes hjerner – og alle der synes en god Anden Verdenskrigshistorie er spændende.

  4. Ahja, har godt set det omtalt, respekt for det projekt. I dit interview med fanzine.dk skrev du, at du havde fået tilsendt Stephensons nyeste…er det noget der kan løftes lidt af sløret for? 🙂

  5. Det tilkommer nok desværre ikke mig at fortælle alt for detaljeret om værket. I omfang er den standard-Stephenson, så derfor tager det også lidt tid at tygge sig igennem, og jeg er endnu ikke langt nok til at ville vove mig ud i blot generelle vendinger om hvad den handler om.

  6. Så lige at den er kommet på Amazon. Søg efter “Anathem”.

  7. Spændende! Jeg googlede navnet lidt, det eneste jeg kan finde om bogen er fra http://grettacook.livejournal.com/46696.html:

    “Q: What are you [Neal] working on right now and when will it come out?

    A: He’s writing a science fiction novel unrelated to Cryptonomicon and the Baroque Cycle. It’s set on another planet and has aliens and so on. It’s really about Platonic mathematics, but he needed the aliens and space opera-ish elements to spice it up a little bit, just like the pirates kept people engaged in the Baroque books. He’s nearly finished writing it, and if he doesn’t finish by the end of the calendar year he’ll have to give some money back. If everything proceeds according to schedule, it should be available in stores in about a year.”

  8. […] som han gjorde med Generation X. Coupland skriver med samme wit og observationsevne som f.eks. Neal Stephenson, men uden at være helt så nørdet og utilgængelig for de brede masser, med samme ironi og […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: