Posted by: thomaslundsgaard | januar 31, 2008

Januar (og Peter Høeg)

Det er lidt som om udsigten fra vinduet har været igennem et photoshop-filter og har fået hevet 60% af farverne ud af sig. Den har ikke ændret sig stort siden starten af november, himlen er blevet afløst af et kilometertykt monokromt skylag, blæsten giver enhver ekspedition udenfor et tinnitushylende soundtrack, nedbøren antager alle former udover sne, og dagen består af tolv times nat og tolv timers tusmørke. November mere end nogensinde, ville Olesen-Olesen sige.

Det er en bogelskers yndlingsårstid, aye? Årstiden hvor der er ikke rigtig er nogen undskyldning for ikke at begrave sig i tæpper og cola og kage og murstenstykke bøger. Tæpper, cola og kage har jeg – problemet er bare, at jeg af en eller anden grund ikke rigtig har været i stand til at finde nogle bøger. Jeg hev Peter Høegs “Forestilling om det tyvende Århundrede” ned fra biblioteket for at mindske min dårlige samvittighed over min manglende viden om nyerede dansk litteratur (og dansk litteratur i det hele taget) en smule. Jeg gav op lidt under midtvejs. Peter Høeg er ikke til at klassificere – han forsøger vel et eller andet sted at overføre den sydamerikanske tradition for magisk realisme (f.eks. Marquez’ “100 års ensomhed” og tildels også nogle af Borges’ værker) til vores egen kultur, at fylde den op med fabler og sømandsskrøner, vilde parabler der på enhver måde er urealistiske. Med marxistisk retorik kunne man vel sige, at Høegs vildtvoksende og sprælske prosa er antitesen til f.eks. Helle Helles knastørre og minimalistiske historier (eller, det er nok den anden vej rundt, Forestilling om det tyvende århundrede er fra slutningen af firserne). At læse Høeg er lidt som at overvære nytårsfyrværkeri femogfyrre timer i træk – eksplosivt og flot, men lidt fattigt på substans efter et stykke tid. Høeg skriver næsten ikke en afsnit eller en sætning, uden at man som læser fornemmer at der er en eller anden form for symbolik eller dobbeltbetydning på spil, men det virker forceret og uden større dybde, og det kommer hurtigt til at føles som rent showoff, hvor al festfyrværkeriet tager magten fra historiefortællingen, der ender som noget rodet juks. På samme måde med Høegs sprog – det er ikke bare en alvidende fortæller, snarere en speedsnakkende, kommenterende halvsnalret meddigtende fortæller der får et toiletbesøg eller en mistet vante til at lyde højtideligt, og som ikke kan nedfælde et navneord uden lige at sætte et kommenterende adverbium foran. Sætninger på op mod en halv side der ikke rigtig siger noget som helst. Igen, forestil dig Helle Helles direkte modsætning. Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om Helle Helle, men hun er bedre end sin modsætning, hvis resten af Høegs bog holder takterne.

Så jeg har kastet mig over faglitteraturen. Erling Bjøls USA’s Historie er måske ikke det man ville kalde en stor læseoplevelse, men den er velskrevet og rummer massevis af information spredt ud over sine 800 sider. Lonely Planets Europe On A Shoestring med inspiraton til en kommende interrail-tur. Bøger om at bage brød, fordi det nu engang er hyggeligt. Men jeg savner stadig lidt en roman at blive opslugt af.

Advertisements

Responses

  1. Rart at se et indlæg i en lidt anden hånd end ellers. Jeg kan godt låne dig JPod, hvis du ikke har fået den læst endnu?

  2. Meget gerne.

  3. Har jeg sagt til dig, at du skal til at holde lidt igen med dit xkcd-forbrug?


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: