Posted by: thomaslundsgaard | januar 10, 2008

Sideways

Sideways

Der er et enkelt meget, meget mærkeligt øjeblik i Sideways, som ellers på ingen måde er en mystisk film. To collegevenner tager på vinsmagningstur op gennem Californien, som en slags forlænget polterabend inden den ene skal giftes. Den ene, Jack, er ligeglad med vin og vil dybest set bare have noget random fisse inden han skal giftes. Den anden, Miles, er vinnørd, forfatter der ikke kan få sin bog udgivet, og deprimeret og ynkelig på andet år efter konen forlod ham. De møder to lokale piger, Jack får horet igennem, og alt går godt indtil Miles kommer til at afsløre at Jack er to dage fra et bryllup. Sideways er en dejlig, bittersød komedie hvor Paul Giamatti er fantastisk som Miles, og som rammer et godt kompromis mellem komedie og tragedie.

Og så er der det her virkeligt mærkelige øjeblik, måske tyve minutter inde i filmen, hvor Miles og Jack stopper hos Miles’ mor inden de når op til the wine country. Moderen er en ubehagelig, venlig dame, der forsvinder ovenpå for at tage make-up på da hun har inviteret Miles og Jack indenfor. De sidder i sofaen og zapper, og stopper pludselig fjernsynet på en National Geographic Channel-dokumentar om Anden Verdenskrig. I nogle få sekunder zoomer kameraet ind på tv’et og viser ikke andet end hvad der er på skærmen – nogle grynede, men tydelige sort-hvid billeder af Hitler der holder tale eller noget i den retning. Herefter klippes der videre – uden at fjernsynet kommenteres eller andet. Jeg har studset over det hver gang jeg har set filmen – hvorfor lige de billeder? Og hvorfor fokuseres der så tydeligt på dem, frem for på Miles, Jack eller noget andet? Af alle de mulige ting instruktøren kunne vælge at sætte i fjernsynet, vælger han (og jeg tillader mig at tro, at det er et ganske bevidst valg) nogle dystre billeder af Hitler. Jeg kan ikke se sammenhængen med resten af besøget hos moderen (Miles stjæler nogle penge, men det er det mest lyssky det sker) eller resten af filmen i øvrigt. Andre der har undret sig over det?

Advertisements

Responses

  1. Ja, men de overlevede ikke.

  2. Jeg så ikke den detalje, men jeg må også indrømme at jeg havde lyst til at stoppe filmen allerede efter 20 minutter, så det kan godt være derfor det glippede.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: