Posted by: thomaslundsgaard | december 31, 2007

Wes Anderson – The Darjeeling Limited

Set i biffen for et par dage siden. Jeg har ikke lyst til at kaste mig ud i det helt store anmelderi – det er en rigtig god film, læs f.eks. CinemaZones fine anmeldelse – men vil blot bemærke, hvor behagelig filmen er for sanserne.

Ikke at jeg er ude på at disse film, der på en eller anden måde er ubehagelige at se på og lytte til. Jeg er sikker på, at David Lynch’s Eraserhead ikke havde opnået samme gennemgribende stemning af fremmedgørelse og angst, hvis man havde fjernet lydsiden – der mest af alt består af hvid støj i forskellige frekvenser spillet ganske, ganske højt – eller erstattet den med et regulært soundtrack. Det er højest ubehageligt, specielt når man ser filmen i en mørk biografsal med god lyd, men samtidig enormt effektfuldt, fordi det perfekt understøtter filmens postapokalyptiske industrielle rædselsvision ved at skabe et lydtæppe der minder om larmende, hvinende maskiner der hvileløst hamrer dag og nat. Jeg er sikker på at Lynch’s Dune slet ikke havde virket på samme måde, hvis dens fremtidsvisioner ikke havde været så mørke og grynede og gråbrune.

Men The Darjeeling Limited er rar. Pæn, endda. Ikke at den er en superpoleret Hollywood-film der ikke tør noget, men simpelthen visuelt pæn, rar at se på, med dens konstant farverige scener, dens dynamiske billeder af toget inde- og udefra og dens velkomponerede closeups. Og rar at lytte til, med dens eklektiske blanding af fransk pop og indisk sitar blandet med rumlende bumletog. Den har nogle gedigne “wow!”-billeder, hvor man bare kan læne sig tilbage og måbe over det indiske landskab og den smukke arkitektur. Den har endnu flere

“ahhh”-scener, hvor man bare ønsker at kunne fryse billedet og beundre de små detaljer og grabbe et screenshot man kunne bruge som skrivebordsbaggrund. Al respekt for film-noir og håndholdt dogme95, men det er fantastisk rart at se en film der tør bruge hele farvespektret (gerne i et enkelt billede) og som bruger kreative kameravinkler i et væk, og som tilsyneladende er lavet helt uden cgi-effekter og andet hejs. Man kan selvfølgelig sige, at alt det visuelle det bare er indpakning, men så er det pokkers pænt gavepapir, i hvert fald.

Filmen er også vældig behagelig for sanserne fordi der er en nøgenscene med Natalie Portman.

Advertisements

Responses

  1. Kun enig. Noget andet mindeværdigt er også de ekstremt glatte kamerabevægelser, hvor Wesley nok er den eneste der gør så gennemført meget brug af sidelæns bevægelser – specielt i Hotel Chevalier, forfilmen til Darjeeling. Men ellers en af mine bedre biografoplevelser!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: