Posted by: thomaslundsgaard | december 25, 2007

Borges og jeg

Der er et citat i Borges eget forord til Fiktioner (hans mest kendte og repræsentative novellesamling) der opsummerer hans tilgang til litteraturen ganske godt:

“Et slidsomt og udmarvende vanvid at skrive tykke bøger, at bruge femhundrede sider til at forklare en tanke, man kan gære mundtligt rede for på få minutter. Den bedste fremgangsmåde er at foregive, at sådanne bøger allerede eksisterer, og tilbyde et resumé, en kommentar […] Fornuftigere, dummere, dovnere har jeg foretrukket at fabrikere fodnoter over imaginære bøger”

Jeg er i min læsning af Jorge Luis Borges værker endnu ikke stødt på noget, der er længere end en lang novelle eller et kort, koncist essay – nogle tekster har karakter af fragmenter, andre er fuldendte historier i deres egen ret, og langt de fleste rummer en iderigdom de fleste andre ville bruge hele romaner på at fremkalde.

Det slår mig hver eneste gang, jeg læser Borges, at der er noget dybt, dybt sært ved hans noveller, men lige så tydeligt denne særhed træder frem i hver eneste novelle, nærmest hver eneste sætning, ligeså svær er denne særhed at sætte en nøjagtig finger på. Et eller andet sted skriver Borges “bare” fantastisk fiktion – forstået som fiktion, der ikke er naturalistisk og ikke beskriver en verden der på alle punkter er som den vi lever i. Nogle noveller finder sted i en verden, der kun har en enkelt genstand til forskel fra vores egen, andre finder sted i verdener hvor Borges’ fantasi hersker uhæmmet. Det interessante er nok den konsekvens, hvormed Borges beskriver sine verdener, og de ideer der ofte ligger til grund for dem. Borges’ noveller er (ofte, ikke altid) ikke så meget små historier som de er formeksperimenter, tekster dedikeret til at udforske filosofiske eller videnskabelige problemer, beskrivelser af steder og ting der ikke eksisterer. De fleste noveller er skrevet uden tanke for den traditionelle novelleteori mange fik banket ind i hovedet i løbet af gymnasiet – mange tekster har ikke et klimaks, måske ikke en begyndelse eller en slutning, en del har som sådan ikke engang noget egentligt plot. Mange kunne bedre karakteriseres som essays (om delvist fiktive problemstillinger), monografier (over fiktive personer) eller anmeldelser (af fiktive bøger).

En karakteristisk Borges-novelle (nok hans mest kendte) er “Biblioteket i Babel” – en beskrivelse af et ganske særligt bibliotek, der simpelthen rummer enhver tænkelig bog. Opbygget af sekskantede værelser med reoler på fire af væggene, alle fyldt op af bøger af samme format. Hver bog rummer en fuldstændig tilfældig samling bogstaver, tegn og mellemrum. Enhver tænkelig permutation kan findes på en hylde et eller andet sted i biblioteket – alt fra Macbeth og Fiktioner til denne blogs indlæg og uendelig bind med vrøvleord og tilfældige bogstavkombinationer, og så videre. Selve teksten rummer egentlig ikke meget andet, end hvad mit resume her har afsløret (omend bedre skrevet, og væsentligt mere detaljeret), men er mere nødvendigt for at sætte fantasien igang?

Hvis House of Leaves og Pale Fire på en eller anden måde hver især repræsenterede en komplet, eller næsten-komplet, verden og hver især havde et narrativ, der i store træk allerede lå gemt i teksten (hvis man bare læste grundigt nok), har Borges’ fiktion en ganske anden karakter. At læse Borges svarer lidt til at finde et afskedsbrev efter et selvmord og ud fra det forsøge at danne et komplet billede af afdødes liv. Eller at finde et enkelt bind af en encyklopædi over en fiktiv verden, og ud fra den forsøge at forestille sig hvad der står i bind 2 til 20 (selv samme situation befinder fortælleren sig i i Tlön, Uqbar, Orbis Tertius). Der er ikke samme grad af detektivarbejde som der er i eksempelvis Pale Fire – hvor læsningen af Pale Fire i vid udstrækning var en opgave for intellektet og den rationelle tænkning i jagten på spor om dette og hint, er læsningen af en vilkårlig Borges-novelle i højere grad et job for fantasien, der konstant må arbejde på højtryk for at følge med i den strøm af ideer og detaljer Borges kaster ud. Eller på en anden måde: Ens opgave er ikke at lægge et helt puslespil, brik for brik, men i stedet at forsøge at gætte puslespillets motiv ud fra en tiendedel af brikkerne.

Åhja, og heldigvis er de fleste af Borges værker tilgængelige online, hvis man ikke gider køre forbi biblioteket og hente f.eks. Fiktioner. Tag f.eks. Tlön, Uqbar, Orbis Tertius, Biblioteket i Babel eller Lotteriet i Babylon.

Reklamer

Responses

  1. Det lyder utrolig interessant! Jeg bogmærker lige den her post..


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: