Posted by: thomaslundsgaard | december 2, 2007

Pladeparade ’07, del 3

Og vi går hurtigt videre til næste del af listen:

8: Sunset Rubdown – Random Spirit Lover

For at citere mig selv: “Det her er vel lidt, som barokmusik ville lyde, hvis det blev komponeret i år 2007 af et rockband. Skumle, kringlede melodier, stemninger der skifter fra det ene øjeblik til det næste, dybt kryptiske tekster med gådefuld symbolik. En forsanger der lyder en lille smule som David Bowie, foran et band der lyder lidt som tidlig Genesis uden synths. Vældig rart, omend lidt overvældende hvis man hører albummet ud i et stræk.”

Hvilket nok er mit væsenligste kritikpunkt ved albummet – det er simpelthen for langt. De første numre er sublime rock-fortællinger, samme stemning som i f.eks. Bohemian Rhapsody, bare uden ulidelige Freddy Mercury, alt spiller sammen og den ene gode ide tager den næste. Efterhånden fader det dog ud, og de gode ideer bliver erstattet af noget væsentligt mere abstrakt – de gode hooks og melodier kommer simpelthen til at mangle. Men hey, første del er hele oplevelsen værd.

Lyt: Up On Your Leopard, Upon the End of Your Feral Days (suverænt albummets bedste nummer)

7: Animal Collective – Strawberry Jam (og Panda Bear – Person Pitch)

Animal Collective er lyden af femtusind geniale dampbørn der mødes til en weekend i Disneyland og laver musik. Det er ekstremt energisk, ekstatisk på en nærmest uhyggelig, manisk måde – og dets humør enormt smittende. Hvor Animal Collective tidligere har været en tand for spacet og psykedelisk til min smag, nærmest det mest freakede det var muligt at finde på freak-folk-scenen, har de efterhånden formået at fusionere de skæve ideer med et talent for melodier og sangskrivning som meget, meget få musikere besidder. Tag nummeret Grass fra deres forrige album Feels, der er det mest festlige, lykkelige, jublende nummer jeg nogensinde har hørt, og tag hele Strawberry Jam, kulminationen på hele den udvikling, musik der i den perfekte verden ville blive klassificeret som pop.

Det er svært at sætte ord på præcis, hvad det er Animal Collective kan. Tag et nummer som åbneren Peacebone, der med pivedyr, xylofon og primalskrig bruger nogle ekstremt utraditionelle virkemidler til at skabe ganske genkendelige følelser, eller Chores, der er så hyperaktiv at man undrer sig over hvordan det er muligt at spille den live. Eller Fireworks, der under en simpel melodi gemmer uhyre komplekse detaljer, der først åbner sig ved tredje-fjerde-femte gennemlytning med et par hørebøffer på. Og overalt er der gode melodier.

Som bonus kan anbefales AC-medlemmet Panda Bears Person Pitch. Som Strawberry Jam er Person Pitch bygget op omkring en lang række utraditionelle samples, men den stemning der fremtrylles – hvis AC er den hyperaktive dreng på forreste række der aldrig kan sidde stille, er Panda Bear ham der tåger nede i et hjørne med et drømmende udtryk i øjnene. Der er et eller andet surfet, Beah Boys-agtigt over Person Pitch, men det som om man hører det med hovedet under vand og vat i ørerne. Og det er faktisk slet ikke dårligt.

Lyt på HypeMachine.

6: Battles – Mirrored

Et eller andet sted har en anmelder sagt, at Mirrored lyder som pop ville lyde, hvis robotter skulle lave den (eller som musik ville lyde, hvis robotter skulle lytte til den. I forget), og det er et eller andet sted ret præcist – Battles tager hele mensch-maschine-tankegangen fra Kraftwerk og opdaterer den til nutiden. Bandet ligger nærmest nummer 1 på listen over bands jeg gerne vil se live. Fordi deres musik er så ekstremt præcis, så maskinel og produceret, at den må være nærmest umulig at genskabe live – og fordi det lige netop, på trods af alt, skulle lykkes bandet at gøre det alligevel. Se en koncert med dem – bare se deres trommeslager, ffs – og kom ikke og sig at det ikke er en lille smule uhyggeligt.

Et eller andet sted er Battles nok bare math-rock, den her sære, prog-inspirerede genre der elsker sære taktarter, men det er bare som om Battles er bedre end alt jeg ellers kender fra den genre. Mere intenst, mere medrivende, mindre eksperimenterende-for-eksperimentets-skyld. Åhja, og så har de også lavet en af årets mest stilede musikvideoer.

Advertisements

Responses

  1. Har fået AC anbefalet af flere, så jeg går nok snart i gang med dem. Hold kæft, hvor er den Battles-koncert syg!!!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: