Posted by: thomaslundsgaard | november 26, 2007

Jon Ronson – Them: Adventures with Extremists

I Martin Krasniks De Retfærdige (forrige post) er en af hovedpersonerne Omar Bakri Mohammad, en britisk imam der af Krasnik nok beskrives som lidt af en bulderbasse, der er ugleset af sine kolleger, men ikke desto mindre er en farlig mand, der i løbet af bogen erklærer, at “sikkerhedspagten” med briterne er brudt, og det derfor er i orden at dræbe vantro briter inden for landets grænser. Mod slutningen af bogens tidsforløb rejser han til Libanon og nægtes indresjetilladelse til England da han vil tilbage.

Sammenlign med følgende uddrag fra Ronsons bog (samme Omar, Ronson er jeg-fortælleren):

“Omar”, I said, “did you tell the Jewish Chronicle that I have destroyed relations between all Muslims and all Jews?”

“Yes,” he said merrily.

“Don’t you think it’s getting out of hand?” I said.

“Oh, Jon”, said Omar. “I know how to work the media! Ha ha! Don’t you think it is all very funny? I’m going to cause as much trouble as possible, ha ha!”

“But what if some of your followers take your words seriously and – you know – kill me?” I said.

“Oh, Jon,” he muttered. “Don’t be silly. We are all very mature. All Muslims are very mature.”

“So we’re friends?” I said.

“Of course,” said Omar.

“Maybe I can come over?” I suggested.

“Oh no,” said Omar. “I can never trust you again. You lied. I am very angry. You have caused much unhappines amongst the Muslims.”

“But you said you were very happy”.

“Oh yes,” said Omar. “I am very happy.”

“Omar,” I said, “are you happy or angry?”

“Happy” said Omar.

The was a silence.

“There’s something else” I said.

“What?” he said.

“Helen Jacobus said that you have said that I would burn in hell”

“Ha ha ha!” said Omar. “I was joking! I say that to my children! If you don’t do your homework you will go to the hellfire! Ha ha! I can’t believe that you believed me!”

“So I won’t go to hell?”

“You will go to paradise” said Omar. And if you go around telling people that I have said you will burn in hell then I will give you sixty lashes.”

“Will you?” I said.

“Jon!” said Omar. “I’m joking again! Ha ha!”

“Ha ha,” I said.

“Sixty lashes for you!” said Omar.

Absurd, og på sin helt egen måde skræmmende, men måske ikke noget jeg ville regne med kom fra en af de – ifølge Krasnik og de fleste medier – farligste terror-støtter i vesten. I Ronsons bog er han enten manden med verdens mest upassende humor, eller ham der samler penge ind til Hizbollah i spande påtrykt et Coca-Cola-mærkat, fordi butikken ikke lige havde andet. Virkeligheden banker på af og til (kort efter cola-spands-episoden, hvor Ronson hjælper Omar, spekulerer jødiske Ronson på, at de penge han hjælper med at bære nok vil gå til drab på israelere), men langt det meste af tiden er Adventures with Extremists rendyrket underholdning – og når det bl.a. handler om reptilmænd og Bilderberg-gruppen (du kender dem ikke? Det er helt i overensstemmelse med deres ønsker), så kan det ikke gå helt galt.

Ronsons ide var at interviewe en række ekstremister (af forskellig politisk observans) – hurtigt opdagede han, at alle – fra islamister Ku Klux Klan-medlemmer – delte troen på, at verden i virkeligheden blev styret af en lille gruppe magtfulde personer (Bilderberg-gruppen, New World Order, Frimurerne, alt efter hvem man spørger). Ronson satte sigselvfølgelig for at finde disse personer – hvilket fører til en skæg blanding af slapstick og journalistik, lige dele agentfilm (indtrængen på hotellet hvor Bilderberg mødes i Portugal og efterfølgende forfølgelse af skumle mænd i sportsvogne) og Woody Allen (KKK-lederen der insisterer på at give klanen et nyt image ved ikke at sige nig*** og gennemgå coaching). Ikke vildt dybt, men vældig underholdende.

Og Ronson finder faktisk disse mystiske mænd, overværer et af deres mystiske ritualer, og får endda et interview med en af gruppens stiftere. Og får forklaret hele sammenhængen (“Jo, vi findes, selvfølgelig har politikere netværk, og nej, vi vil gerne kunne tale sammen uden at journalister citerer os for hvert eneste ord vi siger”), og bogen ender med et skænderi med en af konspirationsteori-fortalerne. Alt ånder fred og idyl, reptilerne er ikke ved at overtage verden, 9/11 blev ikke udført af Bush-regeringen, jøderne holder ikke hele verden i deres jerngreb.

Men det er selvfølgelig også det, de gerne vil have os til at tro.

(Ej, problemet med konspirationsteorier er jo, for at bruge Poppers gode, gamle ide om falsificerbarhed, at de er umulige at modbevise. Kommer man med det hårdtslående argument, der en gang for alle skal vise, at teoretikerne rent faktisk tager fejl, kan de altid svare tilbage med et “Det er jo det, de vil have dig til at tro!” (eller “Ja…men hvordan kan jeg vide, at du ikke er en af dem?”) . Ethvert modargument kan nemt vendes til et argument for teorien, og en debunking bliver som sådan umulig…)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: