Posted by: thomaslundsgaard | november 23, 2007

Martin Krasnik – De Retfærdige

Martin Krasnik er nok en af de bedste danske journalister vi har lige pt., hvad end han sidder i værtsstolen på Deadline, skriver reportager for Weekendavisen, eller som her på bogform. De Retfærdige er først og fremmest en række længere interviews med islamister rundt om i verden, krydret med Krasniks rejsebeskrivelser og egne analyser. Målet var at finde ud af, hvad islamisme var som ideologi – bevæge sig bag de konkrete konflikter i Mellemøsten og de indvandrerpolitiske slagsmål i Europa, og istedet give en fremstilling af den islamistiske ideologi som dens fortalere selv synes, den skal præsenteres.

Det giver naturligvis en ret anderledes læseoplevelse end diverse analyser og nyhedsreportager i aviser o.l. Håbet var nok lidt, at det ville være nemmere at finde ud af, hvad islamisterne rent faktisk ville, hvis man selv lod dem fortælle – en ganske logisk tanke, sådan set. Det lykkes bare ikke helt, hvilket måske er ærgeligt (men hey, der findes egentlig ganske gode beskrivelser af islamismen andre steder, skrevet af alt fra bindegale ekstremister, for og imod, til skarpe politiske forfattere), men samtidig ganske interessant – fordi det giver et billede af en ideologi, der nærmest er umulig at sætte skematisk op.

Vestlige debattører (især de mere højreorienterede) har ofte diskuteret, om det var fair at sætte lighedstegn mellem islam som religion og islamisme som politisk bevægelse. Interessant er det, at islamisterne selv ikke accepterer en sådan opdeling – flere lader simpelthen ikke til at forstå spørgsmålet, når Krasnik stiller det. Selvfølgelig er det to sider af samme sag – Islam som religion beskrives i Koranen, men Koranen rummer også foreskrifter om hvordan et retfærdigt samfund skal indrettes (juridisk, socialt, osv.), så religionen bliver helt automatisk politisk (at det er interessant, betyder selvfølgelig ikke at DF’ere og andre nu kan sige, at de har vundet debatten – Krasnik interviewer de mest markante og ekstreme ideologiske stemmer, men siger intet om, at han dermed har fundet holdningen blandt muslimer generelt). Ellers erinterviewpersonerne ikke enige om så meget – islamismen ville være svær at beskrive i form af et konkret politisk program, det nærmeste man kommer bliver ønsker om stærk social retfærdighed (via gennemgribende omfordeling), stærke, traditionelle familieværdier, og, ja, sharialovgivning. Og en overordnet målet-helliger-midlet-tankegang – fællesskabet kommer til enhver tid over indvidet, og det enkelte individs rettigheder står som sådan ikke over hensynet til det fælles bedste.

Centralt i alle interviewene (med undtagelse af det med den iranske reformleder) finder Krasnik dog en fuldstændig dogmatisk tro på, at man har ret, og nærmest marxistisk tro på, at man nok skal sejre en dag, det vil historien sørge for. Fordi det står i Koranen, og dermed er Guds ord, og så vil det selvfølgelig ske. Hvortil Krasnik, igen og igen og igen, spørger, hvorfor denne tro på universelle sandheder skal stå over menneskets ret til selv at vælge (politisk såvel som privat). Hele essensen ligger egentlig i de diskussioner – Guds vilje mod menneskets fri vilje. Jeg kan kun konkludere, at de svar Krasnik får, i sidste ende kan koges ned til “Guds veje er uransalige”, og at sådan er det, fordi det står i den hellige bog. Punktum.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: