Posted by: thomaslundsgaard | november 20, 2007

Pladeparade ’07, 1.del

(er pladeparade ikke bare et supersejt ord…?)

Men 2007 er så småt ved at være ovre. De fleste album, der er sat til udgivelse i år, er udkommet eller i det mindste røget på nettet. Det kalder på top-lister, udgivelsesgennemgange, statistikker og kåringer af vindere.

2007 har været det første år, hvor jeg aktivt har forsøgt at følge med i, hvad der foregik på indie-scenen – læst anmeldelser dagligt, hentet det der lød interessant så snart det var til at få fat på, holdt styr på hvilke album jeg har hørt, osv. Jeg har måske lyttet mig igennem 45-50 udgivelser fra dette år (og en masse ældre musik, men det må blive en anden gang). Og alt i alt? Det har været et godt år. Et helt forrygende år, faktisk. Der har måske ikke været nogen skiver, der har tårnet sig op over samtlige konkurrenter og skreget “Se mig! Jeg er årets album!”, men det er måske netop fordi, at så mange album har været helt ualmindeligt gode. Både inden for den “traditionelle indie” (okay, det er vist en betegnelse der er både selvmodsigende og meningsløs, men…den mindre eksperimenterende del, så), men ikke mindst når det gælder lidt mere genrebrydende, nyskabende udgivelser.

Ideen med denne post (samt et par efterfølgere) er at sætte spot på al den herlige musik der er udkommet. Denne første post i serien vil være en opsamling af en masse runner-ups, som gerne skulle føre hen mod min 2007-top-ti, der kommer…snart, tror jeg. Alle de album jeg præsenterer er nogle jeg har syntes godt om – jeg vælger ikke at rangordne dem, før vi når toppen – men kig beskrivelsen, og hvis genren tiltaler dig, er der helt sikkert noget at komme efter. Musik fra september og frem har jeg omtalt – alle posts i “hører”-kategorien skulle gerne lede frem til det.

Crippled Black Phoenix – A Love of Shared Disasters

Argumentationen er, at det ikke kan være helt dårligt når Mogwais bassist er med. Hvilket det heller ikke er, bare…mærkeligt. Ikke mærkeligt som i vildt eksperimenterende, men bare umuligt at genrebestemme. Det ene nummer er melankolsk rock der næsten kunne blive spillet på en (god) radiostation, det næste øjeblik lyder det som om man er landet på et vinkingeskib under en religiøs ceremoni, komplet med knagende skibslyde, susende vind og dybt, atonalt og uforståeligt mandskor. Det er album der er båret af en gennemgående melankoli – ikke den klynkende slags man finder hos Coldplay eller Sigur Ros, men mere et opgivende sortsyn med få glimt af skønhed, som om CBP (alene bandnavnet!) spiller for folk i en dyster, H. P. Lovecraft’sk verden. Det er spændende, men bliver også en smule for meget af det gode.

Lyt: http://www.myspace.com/crippledblackphoenix

 

The Arcade Fire – Neon Bible

Indtil Radiohead offentligtgjorde In Rainbows var Neon Bible omtrent årets mest hypede plade. Deres debut, Funeral, blev, godt hjulpet af bl.a. Pitchfork, en succes der kom ud af det blå forrige år (og i øvrigt var ganske fortjent). Neon Bible forsøger så at toppe forgængeren ved at være endnu mere pompøs og monumental – hvilket egentlig også lykkes. Tag Black Mirror, der er pakket ind i strygere og dyster stemning, eller Intervention, der åbner med en kirkeorgel-melodi. Det gør så også, at Neon Bible lidt bliver en hit-or-miss-affære – når bandets tricks virker, virker de virkelig, og når de ikke går, udstiller de mest af alt hvor tynd en sang der ligger under hele efterbehandlingen.

Det gode er så, at Neon Bibles 10 sange stritter i alle retninger, og der iblandt dem helt sikkert er nogle stykker, man vil kunne lide. På bekostning af den fantastiske sammenhæng, man fandt på Funeral, men hvad kan man gøre…

Lyt: Reel Around the Fountain

 

The Shins – Wincing the Night Away

The Shins kan sikkert takke Natalie Portman for en pæn del af deres berømmelse, efter hun i Garden State sagde “This music will change your life” og fik filmens hovedperson til at lytte til New Slang (og hvem gør ikke hvad Natalie Portman siger? Hmm?).

The Shins er måske ikke den slags musik, der ændrer ens liv, egentlig. At høre dem første gang var ikke en omgwtf-oplevelse, som det var, da jeg eksempelvis første gang hørte Sigur Ros. Men det er festligt, rart og ualmindeligt velspillet.

Lyt: Myspace.

 

Eluvium – Copia

Et bevis på, at man sagtens kan anbefale noget musik som “godt at falde i søvn til”. Ikke så minimalistisk som tidligere Eluvium-album – strygere, klaver og diverse samples strøet med nænsom hånd, med et ambient/klassisk-album som resultat. Nogle gange bevæger numrene sig ikke ud af stedet, andre gange samler de sig over otte-ti minutter til et mægtigt, episk klimaks.

 

Iron & Wine – The Shepherd’s Dog

Iron & Wine er det bedste argument for, at jeg kunne tænke mig at lære at spille guitar en dag. Hans seneste 3-4 udgivelser har været skrabede, akustiske affærer – i første omgang bare en mand med en guitar, der optog sig selv hjemme i soveværelset, senere end mand med en guitar der optog sig selv i en random studie, af og til akkompagneret af lidt kor og måske en, gisp, tromme eller to. Der er selvfølgelig uendeligt mange singer-songwriters der har fulgt samme opskrift, men Sam Beam, manden inde i Iron & Wine, har i min verden været hævet over dem alle. Dels på grund af hans hviskende, bløde vokal, og især på grund af hans evner til at konstruere simple, ualmindeligt smukke guitarmelodier (hør f.eks. The Trapeze Swinger for noget der meget vel kunne være min yndlingssang, ever). Og alt det løber han så fra på The Shepherd’s Dog. Det er ikke et doom metal-album, bevares, men uden Beams stemme havde det været mere end almindeligt svært at identificere som et Iron & Wine-album. Det er lidt som om Beam har fået lov til at hive alting ned fra hylderne i et meget velassorteret musiklokale og brugt, hvad der nu faldt ham ind. Centralt i de fleste numre er stadig vokalen og den gode melodi, selvfølgelig, men hvis Iron & Wines tidligere udgivelser havde været Unplugged-album, er The Shepherd’s Dog et gennemproduceret studiealbum med folk-, rock- og blues-inspiration. Jeg synes egentlig, at det fungerer. Jeg synes det er fantastisk, at kunstnere tør udvikle sig fra album til album. Men samtidig er jeg også lidt ærgerlig – for de sange, jeg holder mest af på cd’en, er uden tvivl dem der lyder mest som ol’ school Iron & Wine, og jeg havde slet, slet ikke haft noget imod endnu en plade med den slags sange.

Lyt: Myspace. (hele albummet!)

 

Devendra Banhart – Smokey Rolls Down Thunder Canyon

Jeg sad og spekulerede lidt over, hvem jeg kunne sammenligne Devendra Banhart med. Det første der faldt mig ind, var noget så sært som Elvis – når han var i det romantiske, let melankolske hjørne (tænk “Are You Lonesome Tonight” eller “Can’t Help Falling in Love“). Samme følelsesladede, drømmende vokal, samme stemning. Selvfølgelig med forskelle – Banhart kan godt gå op i tempo og blive funky og psykedelisk (omend det sker ret sjældent på dette album), og rødderne i freak-folk fornægter sig ikke. Et af de album, der kræver tålmodighed – ved første gennemlytning er det lidt som at svømme igennem tyk, varm suppe, hvor den døsige, spacede stemning gennemsyrer alt, men lidt efter lidt åbner albummet sig, man opdager de skjulte melodier, kommer til at holde af stemningen, og bemærker ikke mindst kvaliteterne ved Banharts stemme.

Lyt: http://www.myspace.com/devendrabanhart

Andet godt:

Modest Mouse – We Were Dead Before Even the Ship Sank

Radicalfashion – Odori

People Press Play – People Press Play

Björk – Volta

Panda Bear – Person Pitch

Interpol – Our Love to Admire

Stars – In Our Bedroom After the War

A Sunny Day in Glasgow – Scribble Mural Comic Journal

Menomena – Friend and Foe

Olafur Arnalds – Eulogy for Evolution

 

…og så må i ellers bare være spændte på min top-ti, må I.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: