Posted by: thomaslundsgaard | november 19, 2007

Jeffrey Eugenides – Middlesex

Jeg har fundet mig en ny genre, nu hvor jeg er blevet gammel og gnaven og ikke orker gigantiske fantasyserier: Amerikansk samtidshistorie. Et tørt navn for bøger, der i en eller anden form beskriver det store Amerikas udvikling inden for det seneste århundrede. Kulturelt, socialt, yadda yadda. Det er vel i bund og grund forfattere, der gerne vil skrive the great American novel, forsøger på det, og til en vis grad har held med foretagendet. Af ældre bøger har jeg læst The Great Gatsby og Catcher in the Rye, af nyere dato Jonathan Franzens The Corrections (fantastisk bog!) og deLillos Underworld og White Noise. Michael Chabons The Amazing Adventures of Kavalier & Clay hører på sin vis også til genren. Og nyeste tilføjelse til listen bliver så Jeffrey Eugenides Middlesex.

…som slet ikke starter i Amerika, men i Grækenland, med en søster-bror-ægtepar der må flygte over Atlanten som ofre for den græsk-tyrkiske krig i starten af tyverne. Resten af bogen virker derfra både som en slægtsroman – en stor, lettere fucked græsk familie med skumle traditioner og spor af indavl – og en kulturhistorie, der fortæller USAs historie fra det tidlige industrisamfund i Detroit (en af de første hovedpersoner får job ved Fords berømte samlebånd) igennem Depressionen, Anden Verdenskrig, forstædernes opståen og videre frem til engang i firserne. Fortalt i flashback af Callie, romanens egentlig hovedperson, der har fri adgang til sine forfædres hoveder. Det er velskrevet, underholdende – lidt for hyggeligt, måske, men ikke mindre fængende af den grund. Man skal igennem omtrent halvdelen af bogen før selve hovedpersonen bliver født – Cailliope, født og opfostret som en pige, lige indtil puberteten, hvor der, ja…går ting galt. Romanen taber lidt tempoet i anden del – men slet ikke nok til, at man ikke nyder den hele vejen igennem.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: