Posted by: thomaslundsgaard | november 1, 2007

Don deLillo – White Noise

Det tog mig over en måned at komme igennem Underworld. White Noise blev læst på omtrent et døgn. Godtnok er den kun halvt så lang, men alligevel. Det betyder ikke, at jeg synes det er en bedre bog, for det synes jeg egentlig ikke den er. Mere at jeg læste til eksamen, og White Noise blev en gigantisk overspringshandling – og at bogen trods alt ikke er helt så fragmenteret og ufokuseret som Underworld. De godt 300 sider er delt op i tre dele, som hver især indeholder en nogenlunde fremadskridende historie, der hver især er klassisk deLillo, egentlig lidt hen ad dem man kunne finde i Underworld (eller, endnu mere parallelt, i Jonathan Franzens geniale The Corrections) – en kombination af postmodernisme og absurd samfundssatire. Alt sammen i deLillos karakteristiske sproglige stil, der, omend den ikke er ligeså poetisk og “wow”-genererende som i Underworld, stadig er klasser over hvad man forventer af en roman.

Det der irriterer mig mest ved White Noise er personskildringerne. deLillo kan sagtens skrive dybe og troværdige personer, det viste han i Underworld, og det viser han som sådan også med Jack og Babette i denne bog. Derfor er det mystisk, at visse bipersoner er så komplet fortænkte og skematiske, at man næsten mistænker deLillo for bevidst at gøre dem utroværdige. Det er helt sikkert meningen, og det har da også sin egen verfremdungs-effekt – man bliver gang på gang mindet om, at man ikke læser realisme, men et stykke dybt ironisk og absurd satire over den moderne hverdag. Desværre bliver det af og til også irriterende – specielt når hovedpersonen og Murray på femtende side er igang med en filosofisk dialog der tydeligvis ikke skal andet end at være triviel og absurd. En pointe slået fast med en forhammer.

Men jo, læs den – som en introduktion til deLillos forfatterskab (White Noise og Underworld blev hans første og andet gennembrud, og Underworld er ikke for folk med for lidt fritid), og for sproget som til tider er helt deroppe hvor min gamle dansklærer ville begynde at sammenligne litteratur med kønslivet.


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: