Posted by: thomaslundsgaard | oktober 18, 2007

33 bøger jeg har læst inden jeg dør

Fandt (via Lars Hvidberg) en liste over “1001 bøger du bør læse inden du dør” (som vist nok er afskrevet fra en bog af samme navn), og satte mig i mangel af bedre tidsfordriv en træt onsdag aften til at opnotere, hvilke af bøgerne jeg havde læst. En kommenteret liste:

Never Let Me Go – Kazuo Ishiguro: Fælleslæsning i engelsk i gymnasiet. God semi-sci-fi om kloner (ha, afsløret) og fri vilje.

The Plot Against America – Philip Roth: Spændende og velskrevet, men lang. Rar blanding af fiktiv storpolitik og personskildringer.

Cloud Atlas – David Mitchell : Fantasy/sci-fi med en interessant, opklippet fortællestruktur, syv forskellige historier og et indhold jeg ikke rigtig kan huske.

Kafka on the Shore – Haruki Murakami : Jeg kan ikke rigtig lide Murakamis længere bøger. Han skriver fantastisk, er mesterlig til at bygge stemninger og skumle ideer op, men hans plots bliver for krøllede, tingene bliver for mystiske og metafysiske til at jeg kan holde styr på dem, og de sidste par hundrede sider ved jeg typisk ikke rigtig hvad der foregår. På den ikke så gode måde.

The Book of Illusions – Paul Auster : Læst, vistnok det første Auster jeg læste. Ikke hans bedste, tror jeg, men den burde måske genlæses.

The Corrections – Jonathan Franzen: Bedste stykke over-the-top socialrealisme jeg har læst, og i det hele taget noget af det bedste jeg overhovedet har læst. Underholdende, tankevækkende, og på en gang absurd og skræmmende realistisk.

After the Quake – Haruki Murakami : Jeg læste den vist. Kan ikke rigtig huske den. Novellesamling.

Cryptonomicon – Neal Stephenson: Stephenson er omtrent kongen af post-cyberpunk og nørdlitteratur i det hele taget, og Cryptonomicon har alt fra skattejagt i Stillehavet, mægtige WWII-slag og massevis af sider om nørder – Alan Turing, ikke mindst – der bryder koder. Detaljeret nok til at tilfredsstille talelskerne. Lider dog lidt af Murakami-problemet.

Sputnik Sweetheart – Haruki Murakami: Hvis bare Murakami holdt sig til dette format. Kort roman. fantastisk kærlighedshistorie.

Underworld – Don DeLillo: Se tidligere posts.

Mr. Vertigo – Paul Auster : Næsten-fantasy fra Paul Auster, om en dreng der kan flyve. Udemærket.

The Wind-Up Bird Chronicle – Haruki Murakami : Lider af samme problem som Kafka on the Shore, bare værre. Jeg færdiggjorde den, men kun fordi jeg dels håbede på en eller anden god forklaring på det hele, dels fordi det virkede ærgeligt at kæmpe sig gennem 600 siders tåge for at give op 200 sider fra mål.

The Music of Chance – Paul Auster : Klassisk postmoderne Auster. Tilfældighedernes spil, identitet, tilværelsens mangel på mening, alt det Auster gør allerbedst.

Moon Palace – Paul Auster : Klassisk postmoderne Auster. Tilfældighedernes spil, identitet, tilværelsens mangel på mening, alt det Auster gør allerbedst.

The New York Trilogy – Paul Auster : Klassisk postmoderne Auster. Tilfældighedernes spil, identitet, tilværelsens mangel på mening, alt det Auster gør al…eller, det er faktisk HER, han gør det allerbedst, er allerdybest og tøt gå linen helt ud. Læs den, læs den, læs den.

Neuromancer – William Gibson : Jeg ved egentlig ikke helt om jeg bryder mig om Neuromancer…har læst den et par gange, ser bestemt, at den har været uvurderlig som en kickstarter til hele cyberpunkgenren (der har gjort sf stuerent og akademisk interessant og mehmehmeh), men den er lidt rodet og tynd i plottet.

Confederacy of Dunces – John Kennedy Toole: Blev lokket af nogle overstadige posts på et webforum et sted. Konceptet er godt – en slags Comic Book Guy fra New Orleans der tvinges til at begå sig i den virkelige verden. Resultatet er vel en slags tragikomik – det fangede mig bare aldrig rigtig, på trods af at hovedpersonen er tilpas ubehagelig til at være interessant.

The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy – Douglas Adams : Sjovere bog jeg nogensinde har læst. Nuff said.

2001: A Space Odyssey – Arthur C. Clarke : Læste den inden jeg så filmen – hvilket nok gjorde filmen en del lettere at forstå. Ellers egner historien sig nok egentlig bedre til at blive præsenteret med smukke Kubrick-visuals end med Clarkes lidt tørre prosa.

In Cold Blood – Truman Capote : Se tidligere post.

The Crying of Lot 49 – Thomas Pynchon : Jeg vil så gerne læse noget Pynchon – ideen om kryptiske, metafiktionelle, højpostmoderne brainfuck-romaner tiltaler mig. Det kræver så pokkers meget tid og arbejde at give sig i kast med hans 700-siders mursten, og det har jeg ikke før den næste lange ferie. Jeg læste også Lot 49, som ellers er beskeden af størrelse, alt for hurtigt.

A Clockwork Orange – Anthony Burgess : Igen er filmen måske næsten at foretrække i al sin æstetiske voldsdyrkelse. Men også en fin bog.

On the Road – Jack Kerouac : Og jeg læser On the Road, og jeg tænker på hvor trist det er at være fanget i hverdagen, og jeg drømmer om at roadtrippe på tværs af USA, og jeg tænker på Dean Moriaty, jeg tænker på Dean Moriaty.

The Lord of the Rings – J.R.R. Tolkien: Suverænt den bog der har betydet mest for mig – personligt, og for alt hvad jeg har læst senere i livet. Men det er snart fem år siden jeg sidst læste den, og sidste jeg prøvede kunne jeg ikke komme igang igen. Ved ikke om den har bedst af at forblive et nostalgisk minde, jeg ikke genbesøger efter trå års dansktimehjernevask.

Lord of the Flies – William Golding : Øh, tja. Den eneste af de obligatoriske bøger i folkeskolen jeg brød mig om.

Foundation – Isaac Asimov : Se tidligere post.

The Catcher in the Rye – J.D. Salinger : Selvom jeg nok ikke rigtig kan vurdere, hvor opsigtsvækkende den var i sin samtid, er den stadig et fint billede på den tids spirende ungdomsoprør, præ-Kerouac og præ-hippierne. Plottet kan omtrent opsummeres til “Hovedpersonen trasker rundt i New York”, men skidt.

Nineteen Eighty-Four – George Orwell : Meget, meget vigtig bog. Lidt som LotR, måske ikke et mesterværk rent litterært, men uendeligt betydningsfuld (på en anden måde end LotR), selvfølgelig. Og vildt interessant, hvis man har den mindste fascination af politik og magt.

Animal Farm – George Orwell : Måske en bedre roman end 1984. Uhyggelig lille fabel over den russiske revolution.

The Hobbit – J.R.R. Tolkien : Hvis jeg engang får børn, skal de have den her som godnathistorie. Igen og igen og igen.

At the Mountains of Madness – H.P. Lovecraft : Lovecraft og hans mytologi er spændende…men manden skriver ikke særlig godt, især ikke i sine længere historier. Historien er fin sådan omtrent indtil midten, hvor man som læser kastes ud i en kæmpelangt foredrag om hvordan rumvæsenerne indtog Jorden i tidernes morgen. Skrevet på den kedelige, tør-skolelærer-agtige facon. Igen, supervigtigt for Cthulhu-mytologion, der i sig selv er smuk i al sin dystre tomhed, men ikke særlig god læsning.

The Great Gatsby – F. Scott Fitzgerald : Jeg ved ikke helt om jeg forstod de dybere pointer – men som et billede af Amerika for 100 år siden er den glimrende.

The Trial – Franz Kafka: Klassificreres under “Læses igen, så jeg forstår den”.

Ved ikke rigtig hvad min liste siger om mig. At jeg har læst alt for meget scifi, hvad enten det er af den nyere, cyberpunkede eller spaceopera’ede eller den gamle, dystopiske slags. At jeg ikke rigtigt har bevæget mig uden for den vestlige kulturkreds (jeg mangler dog i den grad Marquez’ Hundrede års ensomhed på listen). At jeg tilsyneladende undgår litteratur af kvinder. Og at jeg er at sammenligne med en barbar når det gælder litteratur fra før 1900 (Jeg har Moby-Dick og Dostojevskij stående på hylden, skal nok nå det).

Den der liste er så også lidt skæv – måske bare fordi den holder sig meget streng til, at den kun skal indeholde romaner. Ingen Shakespeare, ingen Dante, ingen Homer. Og ingen af mine yndlingsdigtere. Ingen T. S. Eliot. Snøft.

Advertisements

Responses

  1. Hold da kæft…den liste ku’ jeg næsten selv ha skrevet. Dog syntes jeg Kerouac er lidt overvurderet, (hvilket jeg nok skal få tæsk for at sige).
    Vil i øvrigt anbefale Neal Stephensons Barok-trilogi!.

    Nåja, og Umberto Eco savner jeg også på listen, men jeg er glad for at du nævner Pynchon. Er netop i gang med Lot 49

  2. Jeg var også igang med Quicksilver på et tidspunkt, var virkelig imponeret af Stephensons helt fantastiske sprog – men den er laaaang, handlingen går langsomt, og på det tidspunkt havde jeg en masse andre ting jeg skulle lave, så jeg nåede aldrig igennem den. Har dog på det seneste haft en voldsom lyst til at tage hul på den eller Cryptonomicon igen.

    Eco…? Tja, jeg glædede mig faktisk til at komme igang med Focaults Pendul, men de første 10-12 sider var ubetinget den værste omgang ordgejl jeg *nogensinde* har læst, fremmedordborgs-humping uden nogen form for mening. Jeg gav op. 😛


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: