Posted by: thomaslundsgaard | oktober 11, 2007

Isaac Asimov – Foundation

Foundation er lidt af en klassisker inden for tidlig sci-fi – ikke helt at sammenligne med, hvad LotR var for fantasy, men tæt på. Oprindeligt skrevet midt i 40’erne, nærmest genredefinerende da den udkom, og lige siden fremhævet som en af de største klassikere i genren. Et galaktisk imperium er ved at gå til grunde, en videnskabsmand sender en lille flok pionerer ud for at skabe et nyt rige i udkanten af Galaksen, og så er Foundation egentlig bare fiktiv historieskrivning, der følger det nye riges op- og nedture.

Det interessante ved Foundation – udover at den var så meget forud for sin tid – er især Asimovs skrivestil. Hans tidlige bøger er vel omtrent det eneste eksempel på en minimalistisk scifi – i den forstand, at alle historier er skåret helt ind til benet, at ikke en sætning er unødvendig – ingen subplots, ingen maleriske landskabsbeskrivelser, ingen store rumslag. Hos Asimov er det plot, plot og plot, og nok personskildringer til at det giver mening at personerne kan drive plottet fremad. Foundation er på omtrent 250 sider, og rummer 5 afsluttede historier – hver især historier, som andre forfatter snildt kunne have lavet en hel roman ud af. Personerne er handlekraftige, stærke mænd, der taler sammen – om vigtige ting -, tager på vigtige missioner, og laver listige intriger. No-nonsense whatsoever.

Et eller andet sted er det meget befriende at læse – Asimov skriver nogle glimrende historier, og det høje tempo gør at man aldrig gør i stå, det lave sideantal gør at det ikke er et månedlangt projekt at blive færdig (en af grundene til at jeg ikke når den scifi jeg gerne vil…jeg har ikke tid til en serie på 4000 sider). Men omvendt – det gør det også svært at leve sig ind i miljøet, når intet bliver beskrevet med mere end et par ord, og af og til føles det som at læse et filmmanus eller en historiebog (Asimov var da også inspireret af Gibbons The Decline and Fall of the Roman Empire). Foundation føles lidt som en skitse til Frank Herberts mesterværk Dune – de store linjer er der, men alle detaljerne der skaber et levende univers er ikke på plads endnu. Men læs den, og læs Dune bagefter.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: