Posted by: thomaslundsgaard | september 10, 2007

A Place to Bury Strangers; Jens Lekman; Band of Horses; Efterklang

Jens Lekman

Jeg er startet på uni – en (af mange) grunde til at jeg ikke poster så meget -, og indtil jeg får kastet en lejlighed i nakken har jeg, på en rigtig, rigtig god dag, 30 minutters transport på cykel hver vej. Det er ikke fedt, og jeg forudser at min irritation over det stiger i takt med at temperaturen falder og vintervejret stille og roligt kommer forbi.

Men en gennemsnitligt album varer omtrent en time eller lidt mindre, så jeg er ved at vænne mig til at bruge nogle minutter af min aften på at lede efter nye album der er røget på nettet for derefter at høre dem på cykelturen. Modvind og mælkesyre bliver en anelse mere udholdeligt hvis min opmærksomhed bliver afledt af rar musik, og tit har jeg ikke tid til at lytte fokuseret til ny musik på andre tidspunkter. Så – en stak nye album jeg har fortæret og spyttet ud i løbet af den sidste uge:

A Place to Bury Strangers – s.t.

Støjende shoegaze – der er bestemt inspiration fra My Bloody Valentine og de andre gamle helte, men lyden er væsentligt mere dyster og larmende, de svævende guitarflader og ordløse vokaler er afløst af pumpende, semielektroniske beats og langt mere hård distortion end man er vant til inden for den genre. Dyster Bowie og Velvet Underground i en opdateret udgave, et eller andet sted.

Jens Lekman – Night Falls over Kortedala

Ikke et ondt ord om pop når det bliver udført så lækkert som her. Lekman sampler trommeloops og lalleglade strygere og blæsere så der næsten lyder som The Avalanches, crooner henover med sin dybe, småmelankolske stemme og tekster der med al tydelighed ikke er skrevet af en der ikke har talt engelsk hele livet, og resultatet bliver en bittersød samling popsange der burde kunne begejstre alle fra Pitchfork til P3. Jeg hygger mig med dem, i hvert fald.

Band of Horses – Cease to Begin

Til læsere der ikke kender Band of Horses: Forestil jer My Morning Jacket, bare med lidt…noget inspiration fra…eller, bare forestil jer My Morning Jacket. Cease to Begin lyder som MMJ, på mere eller mindre alle punkter fra vokalen til den dovne, tilbagelænede stemning og det reverbtunge lydbillede. Det er slet ikke en dårlig ting – ikke vildt originalt, men hyggeligt, perfekt til efterårsformiddage hvor solen skinner og man ikke rigtig ved hvilket humør man skal være i.

Efterklang – Parades

Tja. Jeg kunne godt lide Tripper-cd’en, en rar blanding af moderne kompositionsmusik og glitchet electronica. Desværre er det elektroniske gledet så meget i baggrunden på Parades, at jeg forestiller mig at Efterklang ikke ville have problemer med at give akustiske koncerter når de skal promote cd’en. Desværre er det som om, at cd’en havner et sted mellem atmosfæriske, svævende kompositioner (dertil er den for kaotisk og uharmonisk, og har alt, alt alt for meget råbekor) og opmærksomhedskrævende lyttemusik (der mangler simpelhen gode melodier eller andre ting der sætter sig fast). Meh.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: