Posted by: thomaslundsgaard | august 23, 2007

Please, remember me…

Jeg er en sucker for instrumentalmusik. Det har sikkert to årsager – dels (den pinlige indrømmelse) hørte jeg pinligt store mængder techno (dårlig, dårlig tysk techno) i mine tidlige teenageår, og hvis numrene ikke var instrumentale, var teksterne så ringe at jeg selv med mit begrænsede engelsk forstod at jeg nok bare skulle lukke ørene. Jeg har vænnet mig af med det tyske, men det har nok opdraget mig til først at lytte efter alt andet end teksten. Derudover er musik ofte baggrundsstøj for mig, forstået på den måde at det kører i baggrunden samtidig med netsteneri, læsning og den slags. Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse noget og samtidig
lytte efter sangteksterne, så jeg vænner mig til at lukke af for teksterne og den historie der bliver fortalt. Det går nemt med engelske tekster, sværere med dansk, opdagede jeg efter at have haft pokkers svært ved at koncentrere mig mens Olesen-Olesen kørte i Winamp.

I alt: Store dele af min musiksamling består af instrumentalmusik eller musik hvor stemmen mere indgår som et instrument end som det der bærer sangteksten (Sigur Ros, etc.). Endnu større dele af min samling har tekster, som jeg har hørt, sikkert endda kunne synge med på til en vis grad – men hvis indhold jeg aldrig har tænkt over. Enkelte gange fanger en tekst mig dog – det plejer at begynde med et enkelt linje, gerne gentaget igen og igen i løbet af sangen, der af mystiske årsager rammer rent ind, får mig til at lytte nærmere, google teksten og fordybe mig i den. Ikke forstå den, mind you, snarere læse teksten som jeg ville læse et digt, ikke for at næranalysere og fluekneppe den, men for at lade den danne indtryk og påvirke mig.

And thus, et par sange hvor jeg også kan lide teksterne (jeg gætter på at jeg har tonsvis af sange med rar instrumentalside og middelmådige tekster, men meget få af det modsatte):

Akron/Family – Shoes (tekst)

The National – Geese (tekst)

Iron & Wine – The Trapeze Swinger (tekst)

Neutral Milk Hotel – In An Aeroplane Over The Sea (tekst)

The National – Fake Empire (tekst)

The Decemberists – Youth and Beauty Brigade (tekst)

Guillemots – If the World Ends (tekst)

Bonnie “Prince” Billy – I See A Darkness (tekst)

Et par af mine yndlingssange overhovedet iblandt her, muligt jeg kommer til at ævle om dem senere…nyd dem blot indtil da.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: