Posted by: thomaslundsgaard | august 21, 2007

Don deLillo – Underworld

“The breeze took us past and the pilot yanked the blast handle, giving us a final inchmeal rise. We saw a cloudwall hung many miles to the east and hawks floating in the unforced motion that makes you think they’ve been up here, the same two birds since bible times. There were stones tumbled i a field, great bronze rocks with carved flanks. I felt my wife at my side. We saw dust blowing off the dark hills and a pair of abandoned cars flopped in forage grass, convertibles with shedded tops. Everything we saw was omnious and shining, tense with the beauty of things normally unseen, even the cars gone to canker and rust.”

Jeg er, hvad, en tredjedel inde i Underworld, og den lover ganske godt. Når den er bedst, som i citatet ovenfor, er den som at læse et prosadigt der fortsætter og fortsætter (henover 800 sider). Når det er værst er man ikke rigtig med på hvad der foregår. Det er svært at udpege et egentligt plot, deLillo forsøger vel snarere at skrive samtidshistorie (mentalitetshistorie, kalder en anmelder det) og beskrive Amerika det sidste halve århundrede gennem en række løst sammenbundne vignetter, der bevæger sig bagud i tiden jo længere man kommer frem i romanen – løst bundet sammen af en baseball, der passerer fra hovedperson til hovedperson. (Og jo, den 60 sider lange prolog er da vældig flot skrevet, men den er også lidt for sort når man intet ved om baseball). Men, Underworld handler mere om form end indhold, ved første øjekast, og når deLillo mestrer sproget som han gør, skal jeg ikke klage.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: